Pen

(`et, cheret; kalamos): Den første skrift blev udført på tavler af ler, voks, bly eller sten ved at ridse i materialet med et hårdt, spidst redskab. Til dette formål brugte man grifler af bronze, jern, ben eller elfenben (Job 19,24; Es 8,1; Jer 17,1). I Jer 17,1 nævnes også en diamant som anvendt til samme formål. I Jer 36 erklærer Baruk, Nerijas søn, at han nedskrev profetens ord med blæk i bogen. I Jer 36,23 står der, at kongen skar rullen med pennekniven (bogstaveligt: skriverens kniv). Hele denne scene kan bedst forklares, hvis vi antager, at Baruk og kongens skrivere havde for vane at bruge rørpenne. Disse penne fremstilles af de hule, leddelte stængler af et groft græs, der vokser på sumpede steder. Det tørrede rør skæres skråt med pennekniven, og den spids, der derved dannes, høvles omhyggeligt tynd for at gøre den bøjelig, og spidsen kløves som på den moderne pen. Den sidste proces er at klippe selve spidsen af, så den bliver en stump pen. Den arabiske skriver gør dette ved at lade pennespidsen hvile på sin tommelfingernegl, mens han skærer, så snittet bliver rent, og pennen ikke kradser. Hele fremgangsmåden kræver betydelig færdighed. Eleven i hebraisk eller arabisk skrift lærer at lave en pen som sin første lektion. En skriver bærer en skarp kniv med sig for at holde sin pen i god stand; deraf navnet pennekniv. Ordet, der bruges i 3 Joh 1,13, er kalamos, "rør", hvilket viser, at den ovenfor beskrevne pen blev brugt på Johannes' tid (sammenlign qalam, det almindelige arabiske navn for pen).

Se BLÆK; BLÆKHUS; SKRIFT.

Billedligt: "Skrevet med en pen af jern", dvs. uudsletteligt (Jer 17,1). "Min tunge er en hurtig skrivers pen" (Sl 45,1; sammenlign Jer 36,18). Ligesom den øvede skriver nedskriver en tale, sådan indprenter eller indgraverer salmistens tunge i hans tilhøreres sind det, han har undfanget.

James A. Patch