Skat

En afgift pålagt af en konge på hans undersåtter (2 Sam 20,24; 1 Kong 4,6; Rom 13,6). I Matt 17,24-27 betegner ordet tempelafgiften (“didrachma”, “halv-shekel”, som det gengives i RV), som enhver jøde over tyve år skulle betale til templets underhold (2 Mos 30,12; 2 Kong 12,4; 2 Krøn 24,6, 9). Det var ikke en borgerlig, men en religiøs skat.

I Matt 22,17, Mark 12,14, Luk 20,22, kan ordet tolkes som betegnelsen for kopskatten, som romerne pålagde det jødiske folk. Det kan dog med rette også forstås som enhver skat, af hvilken som helst art, pålagt Israels folk af en fremmed magt. Den “skattemønt”, der blev vist vor Herre (Matt 22,19), var denaren, som bar kejserens indskrift. Det var den skat, som enhver jøde betalte til romerne.