Rådspørge

kon-sult' (sha'al, malakh, ya`ats (aramæisk) ye`aT; sumbouleuomai):

(1) "At spørge", "forhøre sig", "søge råd". Ezekiel taler om Babylons konge, der rådspørger terafim (Ez 21,21), og israelitterne blev formanet til ikke at have noget at gøre med "en, der rådspørger en åndemanerånd" (5 Mos 18,11).

Se astrologi; fællesskab med dæmoner; spådomskunst.

(2) "At holde råd", "udtænke", "planlægge". Babylons forskellige embedsmænd "rådslog sammen for at fastsætte en kongelig forordning" (Dan 6,7; jf. Matt 26,4).

(3) "At overveje med sig selv", "beslutte sig". Nehemias rådslog med sig selv om, hvad der kunne gøres for Jerusalem (Neh 5,7). Jesus talte om en konge, der "rådspørger" (KJV), om han er i stand til at føre krig (Luk 14,31; RV "holder råd").

A. W. Fortune