Røver; røveri

rob'-er, rob'-er-i: "Røver" gengiver ikke noget bestemt hebraisk ord i Det Gamle Testamente, men i Apokryferne og Det Nye Testamente er det altid en oversættelse af lestes (se THIEF). I King James Version Job 5,5; Job 18,9 står "røver" for det usikre ord tsammim, Revised Version (britisk og amerikansk) har "hungrig" i JObad 5,5 og "snare" i 18,9. Betydningen er usikker, og måske bør tseme'im, "tørstige", læses begge steder. Sl 62,10, "Bliv ikke tomme i røveri", betyder "sæt ikke jeres lid til rigdom, der er vundet uærligt." RV's ændringer af King James Version i Ordsp 21,7; Dan 11,14; Nah 3,1 er indlysende. I Fil 2,6 læser King James Version: "mente det ikke for røveri at være Gud lig." English Revised Version har "en pris", mens English Revised Version randnote og American Standard Revised Version læser "en ting at gribe", idet American Standard Revised Version omformulerer: "regnede ikke det at være på lige fod med Gud for en ting at gribe." Det græske her er harpagmos, et ord afledt af harpazo, "at rive bort", "føre bort", "plyndre" (jf. "harpy"). Egentlig skulle endelsen -mos give det afledte substantiv en aktiv betydning, "handlingen at plyndre", hvorfra King James Versions "røveri" kommer. Verset ville da betyde: "han, som mente, at det at være på lige fod med Gud ikke bestod i at gribe", og denne oversættelse giver god mening i sammenhængen og har støtte fra nogle fremragende forskere. Men en passiv betydning findes ofte trods en -mos-endelse, hvilket giver harpagmos betydningen "en grebet ting", som i Revised Version (britisk og amerikansk). Sædvanligvis tager engelske kommentatorer "grebet" i betydningen "klamret sig til"--"mente ikke, at lighed med Gud skulle fastholdes krampagtigt"--men "at klamre sig til" synes ukendt som oversættelse af harpazo. Gengiv derfor: "en ting at gribe efter"--han søgte ikke lighed med Gud ved selviske metoder, men ved at ydmyge sig selv. Det skal naturligvis bemærkes, at Paulus tænker på "lighed med Gud" ganske enkelt i betydningen "at modtage udtrykkelig tilbedelse fra mennesker" (Fil 2,10; Fil 2,11), og at Sønnens metafysiske forhold til Faderen slet ikke er sagen her.

Se også GRASP.

Burton Scott Easton