Røveri

Blev praktiseret af ismaelitterne (1 Mos 16,12), kaldæerne og sabæerne (Job 1,15, 17) og mændene fra Sikem (Dom 9,25. Se også 1 Sam 27,6-10; 30; Hos 4,2; 6,9). Røvere hærgede Judæa på vor Herres tid (Luk 10,30; Joh 18,40; ApG 5,36, 37; 21,38; 2 Kor 11,26). Ordene i KJV: “regnede det ikke for røveri at være lige,” osv. (Fil 2,6, 7), gengives bedre i RV: “regnede det ikke for en pris at være på lige fod,” osv., dvs. “så ikke lighed med Gud som en pris, der ikke måtte glide ham af hænde” = “klyngede sig ikke begærligt til sin guddommelige majestæts forrettigheder; viste ikke ærgerrigt sin lighed med Gud frem.”

“Røvere af kirker” bør, som i RV, gengives “af templer.” I templet i Efesos var der et stort skatkammer, og da alt, hvad der var lagt op dér, stod under gudinden Dianas beskyttelse, ville det være helligbrøde at stjæle fra et sådant sted (ApG 19,37).