Rafael

ra'-a-el, ra'-fa-el (repha'el, fra rapha' 'el, "Gud har helbredt"; Rhaphael): Navnet på den engel som, under navnet Azarias, leder Tobias til EKBATANA og RAGES (se disse). Formålet med hans mission er, i overensstemmelse med hans navn, at helbrede Tobit for blindhed og at befri Sara, Raguels datter, fra den onde ånd Asmodæus' magt (Tobit 3,8; 12,14). Senere, desuden, da han åbenbarer sig (Tobit 12,15), erklærer han, at han er "en af de syv hellige engle, som frembærer de helliges bønner og går ind for Den Helliges herlighed." Disse syv engle er ifølge dr. Kohut afledt af zoroastrismens syv Am-shaspands (Amesha-spentas) (sammenlign Åb 4,5). I spidsen for den udførlige angelologi i Enoksbøgerne står der "fire nærvær", og Rafael er en af dem (En 40,9; 54,6). I det første af disse steder er Rafael helbrederen; i det andet fører han sammen med Mikael, Gabriel og Fanuel de onde bort til straf. Disse fire nærvær synes at være beslægtet med Ezekiels fire "levende væsener" (1,5) og med Apokalypsens (Åb 4,6). Mens dette er den almindelige fremstilling af Rafaels stilling i Enok, nævnes han i 20,3 blandt de engle, som "våger", hvis antal ifølge den græske tekst er syv. Rafael deltog i den funktion, som i Oracula Sibyllina tillægges ærkeenglene: at føre sjæle til Guds dommersæde (II, 215, Alexandres tekst). Han indtager en fremtrædende plads i jødiske middelalderskrifter; han helbredte sammen med Mikael og Gabriel Abraham (Yoma' 37a); ifølge bogen Zohar overbragte Rafael Adam en bog, der indeholdt 72 slags visdom i 670 skrifter. Renæssancens malere skildrede ofte Rafael.

J. E. H. Thomson