Rahab

Frækhed; stolthed, et poetisk navn brugt om Egypten i Sl 87,4; 89,10; Es 51,9, som “den stolte”.

Rahab (hebr. Rahab; dvs. “bred”, “stor”). Da hebræerne lå i lejr ved Shittim, i “Araba” eller Jordandalen over for Jeriko, klar til at gå over floden, sendte Josva som en sidste forberedelse to spejdere ud for at “udspionere landet”. Efter fem dage vendte de tilbage, efter at have svømmet over floden, som på denne årstid, måneden abib, gik over sine bredder på grund af smeltevandet fra sneen på Libanon. Spejderne fortalte, hvordan det var gået dem (Jos 2,1-7). De havde været udsat for fare i Jeriko og var blevet reddet ved den prostituerede Rahabs trofasthed; de var gået til hendes hus for at søge beskyttelse. Da byen Jeriko faldt (6,17-25), blev Rahab og hele hendes familie skånet i overensstemmelse med spejdernes løfte og blev indlemmet i det jødiske folk. Hun blev senere hustru til Salmon, en fyrste af Judas stamme (Ruth 4,21; 1 Krøn 2,11; Matt 1,5). “At Rahab blev bedt om at føre spejderne ud til de soldater (Jos 2,3), der var sendt efter dem, stemmer nøje med østerlandske skikke, som ikke tillod nogen mand at gå ind i en kvindes hus uden hendes tilladelse. Det forhold, at hun dækkede spejderne med bundter af hør, som lå på hendes hustag (2,6), er et ‘utilsigtet sammenfald’, som på det strengeste bekræfter beretningen. Det var tid for byghøsten, og hør og byg modnes samtidig i Jordandalen, så man kunne vente, at bundterne af hørstængler netop da lå til tørre” (Geikie’s Hours osv., ii., 390).