Rages; Ragau

ra'-jez, ra'-go

1. Beliggenhed:

("Rages," Tobit 1,14; 4,1.20; 5,5; 6,9.12; 9,2; "Ragau," Judit 1,5.15; Rhagai, Rhaga, Rhage, Rhagau; i Dareios' Behistun-indskrifter, II, 71, 72, Raga, en provins; i Avesta, Vend. I, 15, Ragha, by og provins; måske "den fortrinlige"): I det østlige Medien, én tvungen dagsmarch fra De Kaspiske Porte, 11 dages rejse fra Ekbatana, 5 1/2 miles syd for det nuværende Teheran; hovedstaden i provinsen af samme navn, skønt den af Ptolemæus kaldes Rhagiana.

2. Historie:

(1) Oldtiden.

En meget gammel by, ifølge traditionen fødested for Zoroaster (Zarathustra; Pahlavi Vendidad, Zad sparad XVI, 12, og Dabistan i Mazahib). I Yasna XIX, 18, i Avesta nævnes den således: "Den zoroastriske Ragha, som har fire overhoveder, hendes er de kongelige overhoveder, både husets overhoved, landsbyens overhoved og byens overhoved: Zoroaster er den fjerde." I Vend. I, 15: "Som den tiende, den bedste af både distrikter og byer, skabte jeg, som er Ahura Mazda, Ragha, der besidder de tre klasser," dvs. ildpræster, stridsvognskørere, jordbrugere. Senere var den magismens religiøse centrum. En stor koloni af tilfangetagne israelitter bosatte sig der. Den blev ødelagt på Alexanders tid og genopbygget af Seleucus Nicator (ca. 300 f.Kr.), som gav den navnet Europos. Senere genoprettede Arsaces den og gav den navnet Arsacia.

(2) Middelalderen.

I den tidlige middelalder var Ragha, dengang kaldt Rai, et stort litterært og ofte politisk centrum med en stor befolkning. Den var Harun'al Rashids fødested (763 e.Kr.). Den blev indtaget og plyndret (1029 e.Kr.) af sultan Machmud, men blev Tughrils hovedstad. I Vis o Roman (ca. 1048 e.Kr.) er den et vigtigt sted, 10 dages rejse over Kavir-ørkenen fra Merv. Den var en lille provinsby omkring 1220 e.Kr. Den blev plyndret af mongolerne i 1220 e.Kr. og helt ødelagt under Ghazan Khan ca. 1295. Et zoroastrisk samfund boede der i 1278 e.Kr.; en af dem komponerede Zardtusht-Namah. (3) Nuværende tilstand.

Nær ruinerne ligger nu landsbyen Shah Abdu'l 'Acim, forbundet med Teheran ved den eneste jernbane i Persien (åbnet i 1888).

LITTERATUR

Ptolemæus, Diodorus Siculus, Plinius, Strabon; Ibnu'l Athir, Jami'u t Tawarikh, Tarikh i Jahan-gusha Yaqut; Justi, Iranisches Namenbuch; E.G. Browne, Literary Hist of Persia; moderne rejsende.

W. St. Clair Tisdall