Sanser

sen'-siz: Oversættelsen af aistheterion (Hebr 5,14, "dem som gennem brug har fået deres sanser øvet til at skelne mellem godt og ondt"). Ordet betyder først og fremmest sansernes sæde, følelsens område; i Septuaginta til Jer 4,19 gengiver det det hebraiske qir, "hjertets vægge" (se Revised Version (British and American)), og bruges til at betegne den indre sans eller evne til at opfatte og dømme, som i Hebr 5,14 betragtes som noget, der bliver fuldkomment gennem brug eller øvelse (sammenlign Ef 4,12 f; 1 Tim 4,7; 2 Pet 3,18).

I 2 Esdras 10,36 har vi: "Eller bliver min sans bedraget, eller er min sjæl i en drøm?" Latin sensus, her "sind" snarere end "sans".

W. L. Walker