Sanselig

sen'-shoo-al (psuchikos, "dyrisk", "naturlig"): Bibelsk psykologi har ingen engelsk ækvivalent til dette græske ord. Mennesket, der er underlagt de lavere lyster, er sarkikos, "kødelig"; i sin ånds fællesskab med Gud er det pneumatikos, "åndelig". Mellem de to står psuche, "sjæl", centrum for dets personlige væren. Dette ego eller "jeg" i hvert menneske er knyttet til ånden, den højere natur, og til legemet eller den lavere natur.

Sjælen (psuche), som sæde for sanser, begær, følelser, appetitter og lidenskaber, dvs. den lavere dyriske natur, som mennesket har fælles med dyrene, blev i den pythagoræiske og platoniske filosofi skelnet fra den højere fornuftsnatur (nous, pneuma).

Sjælens underkastelse under den dyriske natur er menneskets fornedrelse; dens underkastelse under ånden, hvori Gud bor, er dets ophøjelse. Den engelske ækvivalent til psuchikos, "psychic", udtrykker ikke denne fornedrelse. I Det Nye Testamente betegner "sensual" menneskets underkastelse under selvet og egeninteressen, hvad enten den er dyrisk eller intellektuel--det selviske menneske, i hvem ånden er nedværdiget til underordning under den fornedrede psuche, "sjæl". Denne fornedrelse kan være

(1) intellektuel: "ikke visdom .... ovenfra, men .... jordisk, sanselig" (Jak 3,15);

(2) kødelig (og naturligvis moralsk): "sanselige, som ikke har Ånden" (Jud 1,19).

Den spænder hele vejen fra sanselig selvforkælelse til grov umoral. I åndens fuldstændige underkastelse under sanserne er den Guds fuldstændige udelukkelse fra livet. Derfor: "det naturlige (psuchikos) menneske tager ikke imod det, der hører Guds Ånd til" (1 Kor 2,14). Udtrykket svarer til "kødets sind" (Rom 8,7), som "ikke underordner sig Guds lov."

Se psykologi.

Dwight M. Pratt