Lugt

smel (hebraisk og aramæisk reach, som substantiv, "duft," "lugt"; ruach, som verbum, bogstaveligt "at ånde," "at indånde," deraf "at lugte"; osme, "lugten," "duften," euodia, "sød lugt" "vellugt" osphresis "lugtesansen"; verbum osphrainomai): Og han kom nær og kyssede ham; og han lugtede (way-yarach) lugten (reach) af hans klæder og velsignede ham og sagde: Se, lugten (reach) af min søn er som lugten (reach) af en mark, som Yahweh har velsignet" (1 Mos 27,27). Afguder beskrives som "guder, menneskehænders værk, træ og sten, som hverken ser eller hører eller spiser eller lugter" (5 Mos 4,28). Antagelige ofre og from livsførelse kaldes en "sød lugt" eller "duft" (2 Mos 29,18; Ef 5,2; Fil 4,18), velbehagelig for Gud. Det gudløse liv, som vanærer Gud, er hadefuldt for ham: "Jeg vil ikke lugte duften af jeres søde dufte" (3 Mos 26,31). Udtrykket "at være i dårlig lugt hos en person" kan føres tilbage til bibelsk sprog: "I har gjort vores duft afskyelig i Faraos øjne og i hans tjeneres øjne" (2 Mos 5,21). Således er "lugt" undertiden ensbetydende med "kvalitet," "karakter": "Hans (Moabs) smag bliver i ham, og hans duft er ikke forandret" (Jer 48,11). Karakter eller kvalitet er den mest ufejlbare prøve, den tydeligste bekendtgørelse af en ting eller en person; således finder vi følgende meget lærerige passage: "(Gud) åbenbarer gennem os duften (osme) af sin kundskab på ethvert sted. For vi er en sød duft (euodia) af Kristus for Gud blandt (bedre: "iblandt") dem, der frelses, og blandt (bedre: "iblandt") dem, der går fortabt; for den ene en duft (osme) fra død til død; for den anden en duft (osme) fra liv til liv" (2 Kor 2,14-16). Se triumf. I passagen Es 3,24 er King James Versions "sweet smell" (besem, "balsamplante") blevet ændret til "sweet spices" i Revised Version (britisk og amerikansk).

H. L. E. Luering