Sankerib
På engelsk: Sennacherib
Easton's Bible Dictionary
Sin (guden) sender mange brødre, søn af Sargon, som han efterfulgte på Assyriens trone (705 f.Kr.), i Hizkijas 23. år. “Ligesom perseren Xerxes var han svag og forfængelig, fej under modgang og grusom og pralende i medgang.” Først satte han sig for at bryde den mægtige sammenslutning af fyrster, som havde indgået forbund imod ham. Blandt dem var Hizkija, som havde indgået en alliance med Egypten mod Assyrien. Derfor førte han en meget stærk hær på mindst 200.000 mand ind i Judæa og hærgede landet på alle sider, idet han indtog og ødelagde mange byer (2 Kong 18,13-16; jf. Es 22, 24, 29 og 2 Krøn 32,1-8). Hans egen beretning om denne invasion, som den findes i de assyriske annaler, lyder sådan: “Fordi Hizkija, Judas konge, ikke ville underkaste sig mit åg, drog jeg op imod ham, og med våbenmagt og ved min styrkes vælde indtog jeg seksogfyrre af hans stærke, befæstede byer; og af de mindre byer, som lå spredt omkring, indtog og plyndrede jeg et utalligt antal. Fra disse steder tog jeg og førte bort 200.156 personer, gamle og unge, mænd og kvinder, sammen med heste og muldyr, æsler og kameler, okser og får, en utallig mængde; og Hizkija selv spærrede jeg inde i Jerusalem, hans hovedstad, som en fugl i et bur, idet jeg byggede tårne omkring byen for at indeslutte ham og kastede jordvolde op mod portene for at hindre flugt ... Da faldt frygten for mine våbens magt over Hizkija, og han sendte Jerusalems høvdinge og ældste ud til mig med 30 talenter guld og 800 talenter sølv og forskellige skatte, et rigt og umådeligt bytte ... Alt dette blev bragt til mig i Nineve, mit regeringssæde.” (Jf. Es 22,1-13 for en beskrivelse af Jerusalems indbyggeres følelser under en sådan krise.)
Hizkija var ikke indstillet på at blive en assyrisk vasal. Derfor søgte han straks hjælp fra Egypten (2 Kong 18,20-24). Da Sankerib hørte om dette, drog han for anden gang ind i landet (2 Kong 18,17, 37; 19; 2 Krøn 32,9-23; Es 36,2-22. Es 37,25 bør gengives “udtørret alle Matsors Nil-arme,” dvs. Egyptens, sådan kaldt efter “Matsor” eller den store befæstning tværs over Suez-landtangen, som beskyttede det mod invasioner fra øst). Sankerib sendte udsendinge for at forsøge at overtale Hizkija til at overgive sig, men forgæves. Dernæst sendte han et truende brev (2 Kong 19,10-14), som Hizkija bar ind i templet og bredte ud for Herren. Esajas bragte igen et opmuntrende budskab til den fromme konge (2 Kong 19,20-34). “I den nat” gik Herrens engel ud og slog assyrernes lejr. Om morgenen, “se, de var alle døde lig.” Den assyriske hær blev tilintetgjort.
Denne store katastrofe omtales, som man kunne vente, ikke i de assyriske annaler.
Selv om Sankerib overlevede denne katastrofe i omkring tyve år, genoptog han aldrig igen sit forsøg mod Jerusalem. Han blev myrdet af to af sine egne sønner (Adrammelek og Sareser) og blev efterfulgt af en anden søn, Esarhaddon (681 f.Kr.), efter en regeringstid på fireogtyve år.
International Standard Bible Encyclopedia
se-nak'-er-ib (cancheribh; Sennachereim, assyrisk Sin-akhierba, "måneguden Sin har forøget brødrene"): Sankerib (704-682 f.Kr.) besteg Assyriens trone efter sin far Sargons død. Da han forstod, at Babylon ville være vanskelig at kontrollere, ignorerede han folket i stedet for at forsøge at forsone sig med dem. Babylonierne blev forbitrede og kronede en mand af ringe herkomst ved navn Marduk-zakir-shum. Han regerede kun en måned, da han blev fordrevet af den ukuelige Merodak-Bal'adan, som igen trådte frem på scenen.
For at styrke sig mod Assyrien sendte sidstnævnte en delegation til Hizkija, tilsyneladende med det formål at tilskynde Vesten til oprør mod Assyrien (2 Kong 20,12-19).
På sit første felttog drog Sankerib ind i Babylonien. Han fandt Merodak-Bal'adan forskanset ved Kish, omkring 9 miles fra Babylon, og besejrede ham; derefter gik han ind gennem Babylons porte, som var blevet åbnet for ham. Han indsatte en babylonier ved navn Bel-ibni på tronen.
Dette felttog blev efterfulgt af en invasion af kassitternes og jasubigallæernes land. På sit tredje felttog rettede han opmærksomheden mod Vesten, hvor folkene var blevet urolige under det assyriske åg. Hizkija havde sejret over filistrene (2 Kong 18,8). Som forberedelse til at modstå en belejring havde Hizkija bygget en vandledning for at føre vand inden for bymurene (2 Kong 20,20). Skønt profeten Esajas stærkt modsatte sig det, blev der sendt gaver til Egypten, hvorfra der blev lovet hjælp (Es 30,1-4). Tilsyneladende havde også fønikerne og filistrene, som havde været hårdt presset af Assyrien, truffet foranstaltninger til at modstå Assyrien. Det første træk skete i Ekron, hvor den assyriske statholder Padi blev lagt i lænker og sendt til Hizkija i Jerusalem.
Sankerib rykkede i 701 f.Kr. mod byerne i Vesten. Han hærgede Tyrus' omegn, men gjorde intet forsøg på at indtage byen, da han ikke havde nogen flådestyrke. Efter at Elulaeus, kongen af Sidon, var flygtet, overgav byen sig uden kamp, og Etba'al blev indsat som konge. Talrige byer sendte straks gaver til Assyriens konge. Ashkelon og andre byer blev indtaget. Egyptens styrker blev slået ved Eltekeh, og Ekron blev ødelagt. Han hævder at have erobret 46 fæstninger i Hizkijas område, men han indtog ikke Jerusalem, for om kongen sagde han i sine annaler: "ham selv spærrede jeg inde som en fugl i bur i Jerusalem, hans kongeby." Han fortæller også, hvordan han formindskede hans område, og hvordan Hizkija sendte ham 30 talenter guld og 800 talenter sølv, foruden gidsler.
Den bibelske beretning om denne invasion findes i 2 Kong 18,13-19; Esajas 36; 37. Den assyriske beretning afviger betydeligt fra den; men samtidig bekræfter den den i mange enkeltheder. En af de slående paralleller er den nøjagtige mængde guld, som Hizkija sendte til den assyriske konge (se The Expository Times, XII, 225,405; XIII, 326).
Året efter vendte Sankerib tilbage til Babylonien for at slå et oprør ned, ledet af Bal-ibni og Merodak-Bal'adan. Den første blev sendt til Assyrien, og den anden døde kort efter. Ashurnadin-shum, Sankeribs søn, blev da kronet til konge af Babylon. Et felttog ind i Kilikien og Kappadokien fulgte.
I 694 f.Kr. angreb Sankerib elamitterne, som var i forbund med babylonierne. Som hævn invaderede elamitterne Babylonien og førte Ashur-nadin-shum bort til Elam og gjorde Nergalushezib til konge af Babylon. Han blev senere taget til fange og ført bort til Assyrien. I 691 f.Kr. rettede Sankerib igen sin opmærksomhed mod Syden og kæmpede ved Khalute mod de forenede styrker. To år senere indtog han Babylon og jævnede den med jorden.
I 681 f.Kr. blev Sankerib myrdet af sine to sønner (2 Kong 19,37; se SHAREZER). Esarhaddon, deres yngre bror, som på det tidspunkt førte et felttog mod Ararat, blev udråbt til konge i hans sted.
A. T. Clay
Se også
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).