Sefanias

Jahve har skjult, eller mørkets Jahve.

Søn af Kushi og oldebarn af Hizkija, og den niende i rækken af de små profeter. Han profeterede i Josijas, Judas konges, dage (641-610 f.Kr.) og var samtidig med Jeremias, som han havde meget tilfælles med. Bogen med hans profetier består af:

(a) En indledning (1,1-6), der forkynder dommen over verden og dommen over Israel på grund af deres overtrædelser.

(b) Beskrivelsen af dommen (1,7-18).

(c) En formaning om at søge Gud, mens der endnu er tid (2,1-3).

(d) Forkyndelsen af dom over hedningerne (2,4-15).

(e) Jerusalems håbløse elendighed (3,1-7).

(f) Løftet om frelse (3,8-20).

Søn af Ma'aseja, den »anden præst« i Sidkijas regeringstid, ofte nævnt hos Jeremias som en, der blev sendt fra kongen for at forhøre sig (Jer 21,1) om de kommende ulykker, som han havde forkyndt, og for at bede profeten gå i forbøn, så den truende dom kunne afværges (Jer 29,25, 26, 29; 37,3; 52,24). Han blev sammen med nogle andre jødiske fanger dræbt af Babylons konge »i Ribla i Hamats land« (2 Kong 25,21).

En kehatitisk forfader til profeten Samuel (1 Krøn 6,36).

Far til Josija, præsten som boede i Jerusalem, da Dareios udstedte dekretet om, at templet skulle genopbygges (Zak 6,10).