Sidon

Et fiskeri, en by ved Middelhavskysten, omkring 25 miles nord for Tyrus. Den fik sit navn fra Kanaans “førstefødte”, Noas sønnesøn (1 Mos 10,15, 19). Den var fønikernes første hjem ved kysten i Israels land, og på grund af sine omfattende handelsforbindelser blev den en “stor” by (Jos 11,8; 19,28). Den var moderbyen til Tyrus. Den lå inden for Asers stammes lod, men blev aldrig undertvunget (Dom 1,31). Sidonierne undertrykte længe Israel (Dom 10,12). Fra Davids tid begyndte dens herlighed at svinde, og Tyrus, dens “jomfrudatter” (Es 23,12), trådte frem og indtog dens fremtrædende plads. Salomo indgik en ægteskabsalliance med sidonierne, og dermed fik deres form for afgudsdyrkelse plads i Israels land (1 Kong 11,1, 33). Denne by var berømt for sine frembringelser og kunsthåndværk såvel som for sin handel (1 Kong 5,6; 1 Krøn 22,4; Ez 27,8). Den omtales ofte af profeterne (Es 23,2, 4, 12; Jer 25,22; 27,3; 47,4; Ez 27,8; 28,21, 22; 32,30; Joel 3,4). Vor Herre besøgte “egnen” omkring Tyrus og Sidon = Sidon (se dette), Matt 15,21; Mark 7,24; Luk 4,26; og fra dette område kom mange ud for at høre ham prædike (Mark 3,8; Luk 6,17). Fra Sidon, hvor skibet lagde til efter at have forladt Cæsarea, sejlede Paulus til sidst mod Rom (ApG 27,3, 4).

Denne by er nu en by med 10.000 indbyggere, med rester af mure bygget i det tolvte århundrede e.Kr. I 1855 blev Eshmanezers sarkofag fundet. Af en fønikisk indskrift på låget fremgår det, at han var en “konge over sidonierne”, sandsynligvis i det tredje århundrede f.Kr., og at hans mor var præstinde for Ashtoreth, “sidoniernes gudinde”. I denne indskrift nævnes Baal som sidoniernes øverste gud.