Siloam, dammen ved

Sendt eller sendelse. Her udførte vor Herre et bemærkelsesværdigt mirakel, da han gav den blinde synet (Joh 9,7-11). Den er blevet identificeret med Birket Silwan i den nedre Tyropøon-dal, sydøst for Zions høj.

Vandet, der strømmer ind i denne dam med mellemrum gennem en underjordisk kanal, udspringer fra “Jomfruens kilde” (se dette). Længden af denne kanal, som har flere slyngninger, er 1.750 fod (ca. 533 m), selv om den direkte afstand kun er 1.100 fod (ca. 335 m). Dammen er 53 fod (ca. 16 m) lang fra nord til syd, 18 fod (ca. 5,5 m) bred og 19 fod (ca. 5,8 m) dyb. Vandet løber fra den gennem en kanal hugget i klippen ned i haverne nedenfor.

For mange år siden (1880) opdagede en ung mand, mens han vadede op gennem den ledning, som vandet kommer ind i dammen ad, ved et tilfælde en indskrift hugget i klippen på østsiden, omkring 19 fod (ca. 5,8 m) fra dammen. Dette er den ældste bevarede hebraiske optegnelse af denne art. Den er med stor omhu blevet tydet af lærde og har vist sig at være en beretning om den måde, tunnelen blev anlagt på. Hele dens længde siges at være “tolv hundrede alen”; og indskriften bemærker desuden, at arbejderne, ligesom udgraverne af Mont Cenis-tunnelen, gravede fra begge ender og mødtes på midten.

Nogle har hævdet, at indskriften blev hugget på Salomos tid; andre henfører den med større sandsynlighed til Hizkijas regeringstid. En ældre tunnel blev opdaget i 1889 omkring 20 fod (ca. 6 m) under jorden. Den er mindre i dimensioner, men har et mere direkte forløb. Det er sandsynligvis denne tunnel, Esajas (8,6) henviser til.

Siloam-indskriften, der er omtalt ovenfor, blev i 1891 i hemmelighed skåret ud af tunnelens væg og brudt i stykker. Disse blev dog genfundet ved den britiske konsuls bestræbelser i Jerusalem og er blevet ført tilbage til deres oprindelige plads.