Sværd
På engelsk: Sword
Hos hebræerne var det spidst, undertiden tveægget, blev båret i en skede og hang fra bæltet (2 Mos 32,27; 1 Sam 31,4; 1 Krøn 21,27; Sl 149,6: Ordsp 5,4; Ez 16,40; 21,3-5).
Det er et symbol på guddommelig tugt (5 Mos 32,25; Sl 7,12; 78,62) og på en bagvaskende tunge (Sl 57,4; 64,3; Ordsp 12,18). Guds ord sammenlignes også med et sværd (Hebr 4,12; Ef 6,17; Åb 1,16). Gideons løsen var: “Herrens sværd” (Dom 7,20).
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst. Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).