Svulme

swel (tsabhah): I prøvelsen med skinsygens vand, beskrevet i 4 Mos 5,11-31 (P), var virkningen på den utro hustru af at drikke det hellige vand, at hoften skulle synke ind (Revised Version) eller rådne (King James Version), og maven skulle "svulme". Dette ceremoniel var en direkte appel til Guds dom, for der var intet i det hellige vand (taget fra bækkenet) eller i støvet fra templet, som blev blandet i det, der kunne frembringe denne virkning. I den talmudiske traktat Cotah gives der mange rabbinske meninger og enkeltheder om fremgangsmåden i senere tider. Tilsyneladende fulgte dommen, ud fra passagen i Fjerde Mosebog, hurtigt efter appellen, men ifølge Sotah, iii.4, kunne den udsættes endog i fire år, og i v.1 siges den at have frembragt den samme virkning på ægteskabsbryderen som på den utro hustru. Vi har ingen detaljer om hævelsens art eller varighed.

"Swell" som oversættelse af et andet ord, batseq, bruges i betydningen blæredannelse på fødderne efter lang vandring. Både i 5 Mos 8,4 og Neh 9,21 siges det, at israelitternes fødder ikke svulmede, trods deres lange ørkenvandringer. Dette var et tegn på guddommelig beskyttelse.

Se SWOLLEN.

Alexander Macalister