Tåge

('edh; achlus, homichie): Tåge skyldes partikler af vanddamp, der fylder luften, indtil den kun er delvis gennemsigtig. Tåge og dis frembringer stort set samme virkning; den ene skyldes fugt i atmosfæren og den anden støvpartikler. Tåge eller tæt tåge er ikke almindelig på sletterne i Israels land og Syrien ved havniveau, men forekommer næsten dagligt i bjergdalene, hvor den kommer op om natten og forsvinder med morgensolen (Salomos Visdom 2,4). Den er intet andet end en sky, der rører ved landet. I skabelsesberetningen "steg en tåge op fra jorden", hvilket giver en beskrivelse af den varme, fugtige atmosfære i kultiden, som stemmer bemærkelsesværdigt med den moderne videnskabs lære (1 Mos 2,6). Ordet bruges billedligt i ApG 13,11 til at beskrive, at lyset lukkes ude. De, som skaber forvirring og usikkerhed, sammenlignes med "tåger, der drives af en storm" (2 Pet 2,17).

Se VAPOR.

Alfred H. Joy