Støv

Storme af sand og støv indhenter undertiden rejsende i Østen. De er meget frygtelige, og mange omkommer under dem. Jehova truer med, som straf for at have forladt ham, at bringe en regn af “pulver og støv” over Israels land (5 Mos 28,24).

At kaste støv på hovedet var et tegn på sorg (Jos 7,6); og at sidde i støv på yderste nød (Es 47,1). “Støv” bruges om graven (Job 7,21). At “ryste støvet af sine fødder” mod en anden er at afsværge al fremtidig omgang med ham (Matt 10,14; ApG 13,51). At “slikke støvet” er et tegn på ussel underkastelse (Sl 72,9); og at kaste støv mod en person er et tegn på afsky (2 Sam 16,13; jf. ApG 22,23).