Sky

kloud (`anan, `abh; nephele, nephos):

I. Skyer i Israels land.

I Bibelen findes der kun få henvisninger til bestemte skyer eller til skyer i forbindelse med vejrfænomener. Vejret i Israels land er mere jævnt og har mindre variation end i andre lande. Det er et langt, smalt land med hav mod vest og ørken mod øst. Vinden, der kommer fra vest, er altid fugtig og fører skyer med sig. Hvis temperaturen over landet er lav nok, vil skyerne fortættes, og der vil falde regn; men hvis temperaturen er høj, som i sommerens fem måneder, kan der ikke komme regn, selv om man ser skyer. Som helhed er vinteren skyet og sommeren klar.

1. Regnskyer:

Om efteråret opstår regnstorme ofte pludseligt fra havet, og det, der synes blot at være en dis, "så lille som en mands hånd," sådan som Gehazi så (1 Kong 18,44) over havet, bliver i løbet af få timer til den sorte stormsky, der øser strømme af regn ned (1 Kong 18,45). Tåge er næsten ukendt, og der er meget sjældent en overskyet, dyster dag. Vest- og sydvestvindene bringer regn (Luk 12,54).

2. Ubehagelige skyer:

I månederne april, maj og september rejser der sig undertiden en hed østenvind fra ørkenen og bringer en støvsky med sig, som fylder luften og trænger ind overalt. Om sommereftermiddagene, især i august måned, kan der ved kysten fra syd blæse et betydeligt antal lave cirrostratusskyer op, som synes at fylde luften med fugtighed og gøre sommerens stillestående hede mere trykkende. Det er uden tvivl de forhadte "skyer uden vand," som nævnes i Jud 1,12, og "hede ved skyggen af en sky" (Es 25,5).

II. Billedlig brug.

1. Jahves nærvær og herlighed:

Den metaforiske og symbolske brug af skyer er omfattende og giver nogle af Skriftens stærkeste billeder. I Det Gamle Testamente bliver Jahves nærvær åbenbaret, og hans herlighed vist frem, i en sky. Skyen omtales sædvanligvis som lys og strålende, og den kunne ikke gennemskues af mennesket: "Du har dækket dig med en sky, så ingen bøn kan trænge igennem" (Klag 3,44). Jahve selv var nærværende i skyen (2 Mos 19,9; 2 Mos 24,16; 2 Mos 34,5), og hans herlighed fyldte de steder, hvor skyen var (2 Mos 16,10; 2 Mos 40,38; 4 Mos 10,34); "Skyen fyldte Jahves hus" (1 Kong 8,10). I Det Nye Testamente har vi ofte "Menneskesønnen, der kommer på" eller "med skyer" (Matt 24,30; Matt 26,64; Mark 13,26; Mark 14,62; Luk 21,27) og bliver taget op af skyer (ApG 1,9). Herligheden ved det andet komme angives i Åb 1,7, for "han kommer med skyerne," og "vi, som lever .... skal sammen med dem rykkes bort i skyerne for at møde Herren" og bo hos ham (1 Thess 4,17).

2. Skystøtte:

Skystøtten var et symbol på Guds vejledning og nærvær for Israels børn på deres vandringer mod det lovede land. Herren viste sig i en skystøtte og forlod dem ikke (Neh 9,19). De fulgte denne skys vejledning (2 Mos 40,36; Sl 78,14).

3. Bue i skyen:

Skyerne omtales i Det Gamle Testamente som symbolet på Guds nærvær og omsorg for sit folk; og derfor er "buen i skyen" (1 Mos 9,13) et tegn på Guds beskyttelse.

4. Skyer udsletter:

Ligesom den sorte sky dækker himlen og skjuler solen for blikket, sådan lover Jahve "at udslette Israels synder" (Es 44,22); Egypten skal også erobres: "Hvad hende angår, skal en sky dække hende" (Ez 30,18; jf. Klag 2,1).

5. Forgængelige:

Der er sædvanligvis en stor temperaturforskel mellem dag og nat i Israels land. Dagene er varme, og skyer, der kommer fra havet, opløses ofte fuldstændigt i den varme atmosfære over landet. Når temperaturen falder, fortættes fugten igen til dug og tåge over bakker og dale. Når solen står op, spredes "morgenskyen" (Hos 6,4) hurtigt og forsvinder helt. Job sammenligner sin velstands forsvinden med de forbipasserende skyer (Job 30,15).

6. Guds almagt og menneskets uvidenhed:

Gud "binder vandene i sine tætte skyer" (Job 26,8), og "skyerne er støvet under hans fødder" (Nah 1,3). Jahve "befaler skyerne, at de ikke skal lade regn falde" (Es 5,6), men hvad mennesket angår: "hvem kan tælle skyerne?" (Job 38,37); "Kan nogen forstå skyernes udbredelse?" (Job 36,29); "Kender du skyernes ligevægt, de underfulde gerninger af ham, som er fuldkommen i kundskab?" (Job 37,16). Se ligevægt. "Den, der giver agt på skyerne, skal ikke høste" (Præd 11,4), for det er Gud, der styrer skyerne, og mennesket kan ikke gennemskue hans visdom. "Tykke skyer er et dække for ham" (Job 22,14).

7. Syner:

Skyer er den centrale figur i mange syner. Ezekiel så "en stormvind .... fra nord, en stor sky" (Ez 1,4), og Johannes så "en hvid sky; og på skyen sad én" (Åb 14,14). Se også Dan 7,13; Åb 10,1; Åb 11,12.

8. Det frygtelige og ubehagelige:

Skyen er også symbol på det frygtelige og på ødelæggelse. Dagen for Jahves opgør kaldes "skyernes dag" (Ez 30,3) og en dag med "skyer og tykt mørke" (Zak 1,15). Det forventes, at angriberen skal "stige op som skyer" (Jer 4,13). Joel 2,2 forudsiger græshoppernes komme som "en dag med skyer og tykt mørke," hvilket både er bogstaveligt og billedligt. Ulykke og alderdom sammenlignes med "den skyede og mørke dag" (Ez 34,12) og "skyerne, der vender tilbage efter regnen" (Præd 12,2).

9. Forskellige andre billeder:

Skyer bruges i forbindelse med forskellige andre billeder. Hurtig bevægelse: "disse, som flyver som en sky" (Es 60,8). Som svøb for den nyfødte jord (Job 38,9); som tegn på stor højde (Job 20,6) og billedligt i Es 14,14: "Jeg vil stige op over skyernes højder," som skildrer Babylons selvhævdelse. "En morgen uden skyer" er symbol på retfærdighed og ret (2 Sam 23,4); delvis kundskab og skjult herlighed (3 Mos 16,2; ApG 1,9; Åb 1,7).

Alfred H. Joy