Vind

wind (anemos:

1. Årsager:

Ujævn fordeling af varme i atmosfæren forårsager luftstrømme eller vind. Den opvarmede luft stiger til vejrs, og luften omkring strømmer ind. Den retning, hvorfra en strøm kommer, bestemmer dens navn, som vestenvind, der kommer fra vest, men blæser mod øst. Når to luftstrømme fra forskellige retninger mødes, opstår der undertiden en spiralbevægelse.

Se hvirvelvind.

2. Vestenvind:

I Israels land er vestenvinden den mest almindelige. Den kommer fra havet og fører den fugt med sig, som fortættes og danner skyer, når den af bjergene tvinges opad til atmosfærens køligere lag. Hvis den temperatur, der nås, er tilstrækkelig lav, fortættes skyen, og der falder regn. Elias så mod vest efter den "lille sky", og snart "blev himlen sort af skyer og vind" (1 Kong 18,44). "Når I ser en sky stige op i vest, siger I straks: Der kommer en regnbyge; og sådan sker det" (Luk 12,54).

3. Søndenvind:

Søndenvinden er hyppig i Israels land. Hvis den er lidt sydvestlig, kan den bringe regn, men hvis den er stik sydlig eller sydøstlig, kommer der ingen regn. Det er en varm vind, der bringer godt vejr. "Når I ser en søndenvind blæse, siger I: Der vil komme en brændende hede; og sådan sker det" (Luk 12,55). I de køligere måneder er den en mild, balsamisk vind, så "jorden ligger stille på grund af søndenvinden" (Job 37,17; jf. Højs 4,16).

4. Nordenvind:

Nordenvinden er sædvanligvis en stærk, vedvarende vind, der blæser ned fra de nordlige høje, og selv om den er kølig, "driver [den] altid regn bort", som det korrekt står i Ordsp 25,23, KJV; dog er den en ubehagelig vind og forårsager ofte hovedpine og feber. 5. Østenvind:

Østenvinden eller sirocco (fra arabisk shark= "øst") er den "brændende vind" (Jak 1,11) fra ørkenen. Det er en varm, stødvis vind, fyldt med sand og støv, og den forekommer hyppigst i maj og oktober. Temperaturen på et givet sted stiger ofte 15 eller 20 grader i løbet af få timer og bringer termometeret op på årets højeste målinger. Det er skik, at folk lukker husene tæt til for at holde støvet og heden ude. Heden og tørheden får al vegetation til at visne (1 Mos 41,6). Heldigvis varer vinden sjældent mere end tre dage ad gangen. Det er den ødelæggende "ørkenens vind" (Job 1,19; Jer 4,11; Jer 13,24): "Jahve fik havet til at trække sig tilbage ved en stærk østenvind hele natten" (2 Mos 14,21), så Israels børn kunne gå igennem; det "hårde vindstød på østenvindens dag" (Es 27,8). Vindens styrke gør den farlig for skibe på havet: "Med østenvinden knuser du Tarshish' skibe" (Sl 48,7). Euraquilo eller Euroclydon (ApG 27,14 KJV), som forårsagede Paulus' skibbrud, var en østnordøstlig vind, som var særlig farlig i det område.

6. Praktisk brug:

Vinden er direkte til stor nytte for bonden i Israels land ved rensningen af kornet, efter at det er tærsket ved nedtrampning (Sl 1,4; Sl 35,5; Es 17,13). Den blev brugt som tegn på vejret (Præd 11,4). Den var en nødvendighed for rejser på havet i oldtiden (ApG 28,13; Jak 3,4), men en for stærk vind forårsagede skibbrud (Jon 1,4; Matt 8,24; Luk 8,23).

7. Skrifthenvisninger:

Skriftens henvisninger til vind viser mange illustrative og billedlige anvendelser:

(1) Guds magt (1 Kong 19,11; Job 27,21; Job 38,24; Sl 107,25; Sl 135,7; Sl 147,18; Sl 148,8; Ordsp 30,4; Jer 10,13; Hos 4,19; Luk 8,25): "Han fik østenvinden til at blæse i himlene; og ved sin kraft ledte han søndenvinden" (Sl 78,26).

(2) Spredning og ødelæggelse: "En stormvind skal rive den i stykker" (Ez 13,11; jf. 5,2; 12,14; 17,21; Hos 4,19; Hos 8,7; Jer 49,36; Matt 7,25).

(3) Usikkerhed: "kastet hid og did og ført omkring af enhver lærdoms vind" (Ef 4,14; jf. Ordsp 27,16; Præd 1,6; Joh 3,8; Jak 1,6).

(4) Forskellige retninger: "mod himlens fire vinde" (Dan 11,4; jf. 8,8; Zak 2,6; Matt 24,31; Mark 13,27).

(5) Kortvarighed: "en vind, der farer bort" (Sl 78,39; jf. 1,4; 35,5; 103,16).

(6) Intethed: "Støbte billeder er vind" (Es 41,29; jf. Jer 5,13).

Alfred H. Joy