Tælle
På engelsk: COUNT
kount (caphar, manah; psephizo): Brugt om aritmetisk beregning, »at tælle« (Sl 139,18; 4 Mos 23,10); også for kathabh, »at regne«, for at betegne klassifikation blandt eller identifikation med, »regne for en fremmed« (Job 19,15); »regne for sin fjende« (Job 33,10). I Det Nye Testamente er den aritmetiske beregning mindre fremtrædende, undtagen i betydningen »beregne«, psephizo, sumpsephizo, »at regne med småsten«, hvor hver sten repræsenterer en enhed (Luk 14,28; ApG 19,19); om moralsk vurdering, hegeomai og logizomai (Fil 3,7; Fil 3,13). Substantivet, fra hebraisk kacath, »en optælling af« (2 Mos 12,4), nemlig i aritmetisk forstand.
H. E. Jacobs
Kilde: International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst.