Fjende

en'-e-mi ('oyebh, tsar, tsar; echthros):

"Fjende", "fjender" er hyppige ord i Det Gamle Testamente. Det hebraiske ord, der oftest oversættes således, er 'oyebh, som betyder måske bogstaveligt "en der hader"; meget almindeligt i Salmerne, fx Sl 3,7; Sl 6,10; Sl 7,5; Sl 8,2; Sl 9,3,Sl 9,1; Sl 13,2, hvor råbet ofte er om befrielse fra fjender. Et andet ord for "fjende", som især findes i de poetiske bøger, er tsar eller tsar, "den der trænger", "den der snører ind" (4 Mos 10,9; Job 16,9; Sl 27,2; Sl 27,12, RV "modstander" osv.); også tsarar (Est 3,10; Sl 8,2; Sl 10,5 KJV osv.). Andre ord er `ar, "en der våger" (1 Sam 28,16 KJV; Dan 4,19 KJV); sane', måske "være skarp eller bide" (2 Mos 1,10; Ordsp 25,21; Ordsp 27,6); sharar, "at vogte" (Sl 5,8; Sl 27,11) og qum, "at stå op" eller "modstå" (2 Mos 32,25).

I Det Nye Testamente er echthros, "fjende", "modstander", det eneste ord oversat "fjende" (Matt 5,43; Matt 5,14; Mark 12,36; Luk 1,71; Luk 1,74 osv.; Rom 5,10; Rom 11,28 osv.), engang sammen med anthropos ("et menneske"), forbundet med echthros (Matt 13,28).

I RV bruges "modstander" hyppigt i stedet for "fjende" (4 Mos 24,8; 5 Mos 32,41; Sl 6,7; Sl 7,6; Sl 44,10 osv.); for "O du fjende" osv. (Sl 9,6) har vi "Fjenderne er kommet til enden"; i stedet for "Når fjenden kommer som en oversvømmelse, skal Herrens Ånd løfte et banner mod ham" (Es 59,19) har vi "For han kommer som en brausende strøm, som Herrens Ånd driver" (med KJVs tekstform i randnoter); for "Dine fjendes ild skal fortære dem" (Es 26,11), "Ild skal fortære dine modstandere" (KJVs tekstform i randnoten).

De hyppige henvisninger til fjender i Det Gamle Testamente er hvad vi skulle forvente at se i disse tidlige tider fra et folks side, der bosatte sig i et land, som var blevet beboeligt af andre stammer, der dyrkede andre guder. Deres lovs ånd var udtrykt ved vores Herres ord i Bjergprædikenen: "Du skal elske din næste og hade din fjende." Dette ændrede Han: "men jeg siger jer: Elsker jeres fjender." Et skridt hen imod denne ånd var blevet gjort af de senere profeter ved deres inddragelse af hele verden under én Gud, som havde et barmhjertigt formål over for alle, men den nærmeste udtrykkelse af det finder vi kun i Ordsp 25,21 (citeret af Paulus, Rom 12,20). Se også 2 Mos 23,4 og sammenhold 2Kong 6,22; {{2Krøn.28.15}}.

W. L. Walker