Bly

led (`ophereth): Bly var et af de første metaller, der blev brugt i fri tilstand, sandsynligvis fordi det var så let at udvinde af sine malme. Bly fandtes i oldtiden i Egypten og på Sinaihalvøen. Der findes ikke bly i selve Israels land, men i det nordlige Syrien og Lilleasien forekommer det i betydelige mængder, som regel sammen med sølv. Disse kilder leverede uden tvivl en vigtig forsyning i bibelsk tid. Det blev også bragt af fønikerne fra Spanien (Tarshish) (Ez 27,12) og De Britiske Øer.

Bly blev brugt, som det stadig bliver, langs alle Middelhavets kyster til synk. Stykker af egyptiske fiskenet, sandsynligvis fra 1200 f.Kr., er nu bevaret i British Museum med deres blysynk stadig fastgjort. Da bly var det tungeste metal, de gamle kendte, bortset fra guld, blev det almindeligvis brugt til fiskeliner og lodliner (jf. ApG 27,28), især i Middelhavets tætte vand. Moses nævnte blyets evne til at synke i havet i sin lignelse om Faraos hæres undergang: »som bly i de mægtige vande« (2 Mos 15,10).

Bly blev brugt af oldtidens folk til at binde sten sammen. I de fleste gamle ruiner i Syrien har araberne gravet huller ved fugerne mellem sten i mure og søjler for at fjerne det jern, bronze eller bly, der på den måde var blevet brugt. I museet ved Syrian Protestant College i Beirut findes der flere eksemplarer af støbte blysarkofager fra Kristi tid.

I Job 19,23; Job 19,14 nævnes bly som brugt ved indgravering af varige optegnelser. To slutninger kunne drages af dette sted: enten at bogstaverne blev skåret med en mejsel (pen), og at indskæringen derefter blev fyldt med bly, eller at blyplader blev brugt som tavler, hvorpå optegnelsen blev indgraveret med et jernredskab. Bly omtales ofte sammen med jern, kobber, sølv og tin (4 Mos 31,22; Ez 22,18; Ez 22,20; Ez 27,12). Brugen af bly til lodsnore antydes i Am 7,7; Am 7,8; Zak 4,10; som en vægt i Zak 5,7; Zak 5,8. At Det Gamle Testamentes forfattere forstod brugen af bly til at rense guld, fremgår af Jer 6,29 og Ez 22,18-22 (jf. Mal 3,2; Mal 3,3).

Se metaller; smelter.

James A. Patch