Tirshata

ter-sha'-tha, tur'-sha-tha (tirshatha'; Hathersatha): En titel, som forekommer 5 gange i Ezra og Nehemias (Ezra 2,63; Neh 7,65, American Standard Revised Version og English Revised Version randnote "statholder"). I Neh 8,9; Neh 10,1 kaldes Nehemias tirshatha'. I Ezra 2,63; Neh 7,65; Neh 7,70 er det titlen på Sheshbazzar eller Zerubbabel. Da Nehemias i Neh 12,26 kaldes en pechah, eller statholder, en titel som i Ezra 5,14 også gives til Sheshbazzar, har man antaget, at pechah og tirshatha' var tilsvarende betegnelser, den første af assyrisk-babylonisk og den sidste af persisk oprindelse. Ifølge Lagarde kommer det fra det baktriske antarekshatra, det vil sige "den, der indtager kongens plads." Ifølge Meyer og Scheftelowitz er det en ændret form af et hypotetisk gammelpersisk ord tarsata. Ifølge Gesenius og Ewald skal det sammenlignes med det persiske torsh, "streng," "barsk," dvs. "streng herre." Det synes mere sandsynligt, at det er afledt af den babyloniske rod rashu, "at tage i besiddelse," hvorfra vi får substantivet rashu, "kreditor." I så fald kan det meget vel have haft betydningen skatteopkræver. En af den persiske satraps, eller statholders, vigtigste pligter var at fastsætte og opkræve skatterne (se Rawlinsons Persia, kapitel viii). Dette ville let forklare, at tirshatha' i Neh 7,70 gav til skatkammeret, som skulle bruges ved opførelsen af templet, tusind drachmer guld osv., og at Kyros i Ezra 1,8 talte karrene fra Herrens hus op til Sheshbazzar. Denne afledning ville forbinde ordet med det aramæiske rashya, "kreditor," og det nyhebraiske rashuth, "højeste magt," "øvrighedsperson."

R. Dick Wilson