Tjener

En, der tjener, til forskel fra herren.

Hebr. meshereth, brugt om en ledsager for en person af højere rang, som om Josva, Moses’ tjener (2 Mos 33,11), og om Elisas tjener (2 Kong 4,43). Dette navn gives også til hofbetjente (2 Krøn 22,8) og til præsterne og levitterne (Jer 33,21; Ez 44,11).

Hebr. pelah (Ezra 7,24), en “tjener” i religionens tjeneste. Her brugt om den klasse af helligdomstjenere, der kaldes “Salomos tjenere” i Ezra 2,55-58 og Neh 7,57-60.

Græsk leitourgos, en underordnet offentlig embedsmand, og i denne betydning brugt om øvrighedspersoner (Rom 13,6). Det bruges også om vor Herre (Hebr 8,2) og om Paulus i forhold til Kristus (Rom 15,16).

Græsk hyperetes (bogstaveligt “under-roer”), en personlig ledsager for en overordnet; således om den person, der betjente den tjenestegørende præst i synagogen (Luk 4,20). Det bruges også om Johannes Markus, Paulus’ og Barnabas’ ledsager (ApG 13,5).

Græsk diaconos, sædvanligvis en underordnet embedsmand eller medhjælper, der er beskæftiget i forbindelse med evangeliets tjeneste, som om Paulus og Apollos (1 Kor 3,5), Tykikus (Ef 6,21), Epafras (Kol 1,7), Timotheus (1 Thess 3,2), og også om Kristus (Rom 15,8).