Titus

Ærværdig, var sammen med Paulus og Barnabas i Antiokia og ledsagede dem til mødet i Jerusalem (Gal 2,1-3; ApG 15,2), selv om hans navn ingen steder forekommer i Apostlenes Gerninger. Han synes at have været hedning og hovedsagelig at have været beskæftiget med tjeneste blandt hedninger; for Paulus nægtede strengt at lade ham omskære, eftersom evangeliets frihed i hans tilfælde stod på spil. Vi finder ham senere sammen med Paulus og Timotheus i Efesos, hvorfra han blev sendt af Paulus til Korinth for at få menighedens bidrag dér til de fattige hellige i Jerusalem sendt videre (2 Kor 8,6; 12,18). Han sluttede sig igen til apostlen, da denne var i Makedonien, og opmuntrede ham med de nyheder, han bragte fra Korinth (7,6-15). Efter dette nævnes hans navn ikke før efter Paulus’ første fængsling, hvor vi finder ham beskæftiget med at organisere menigheden på Kreta, hvor apostlen havde efterladt ham med dette formål (Tit 1,5). Den sidste omtale af ham findes i 2 Tim 4,10, hvor vi finder ham sammen med Paulus i Rom under hans anden fængsling. Fra Rom blev han sendt til Dalmatien, uden tvivl på en vigtig missionsopgave. Vi har ingen beretning om hans død. Han nævnes ikke i Apostlenes Gerninger.