Togarma

to-gar'-ma (~togharmah]; Thorgama, Thergama, Thurgama, Thurgaba; Vulgata (Hieronymus' latinske Bibel, 390-405 e.Kr.) Thorgoma):

1. Dets former: en foreslået identifikation:

Den 3. søn af Gomer og sønnesøn af Jafet; hans brødre var Ashkenaz og Rifat (1 Mos 10,3). Navnets betydning er tvivlsom. Grimm (Gesch. deutsch. Sprache, II, 325) foreslår sanskr. toka, "stamme", og arma = Armenien. Etymologiske og andre vanskeligheder står i vejen for Friedrich Delitzschs identifikation af Togarma med det assyriske Til-garimmu, "Garimmus høj", eller muligvis "knoglehobens høj", en fæstning ved Melitene, på grænserne til Tabal (Tubal).

2. Sandsynligvis Armenien eller et område forbundet dermed:

I Ez 27,14 nævnes Togarma efter Tubal, Javan og Meshek som leverandør af heste og muldyr til tyrerne, og i 38,6 siges det at have leveret soldater til Gogs hær (Gyges af Lydien). I de assyriske indskrifter kom heste fra Kusu (området ved Kappadokien), Andia og Mannu, nord for Assyrien. Både Kiepert og Dillmann betragter Togarma som det sydøstlige Armenien, og dette er for tiden den almindelige opfattelse. Armeniernes gamle identifikation af deres land med Togarma er, skønt korrekt, sandsynligvis en følge af Septuagintas ombytning af "g" og "r" (Thorgama for Togarma), hvilket har fået dem til deri at se navnet på Thorgom, far til Haik, grundlæggeren af deres folk (Moses af Khor, I, 4, afsn. 9-11). Ez 27,14 (Swete) alene har "g" før "r": Thaigrama. Navnet "Armenien" stammer fra det 5. århundrede f.Kr.

Se ARMENIA; TABLE OF NATIONS.

T. G. Pinches