Muldyr

(Hebr. pered), kaldt sådan enten på grund af dyrets hurtige gang eller dets evne til at bære byrder. Det er ikke sandsynligt, at hebræerne avlede muldyr, da dette var strengt forbudt i loven (3 Mos 19,19), selv om brugen af dem ikke var forbudt. Vi finder dem i almindelig brug selv hos konger og stormænd (2 Sam 18,9; 1 Kong 1,33; 2 Kong 5,17; Sl 32,9). De nævnes dog ikke før Davids tid, for det ord, der gengives med “muldyr” (RV korrekt: “varme kilder”) i 1 Mos 36,24 (yemim), betegner egentlig de varme kilder ved Callirhoe på Det Døde Havs østlige bred. Under Davids regering blev de meget almindelige (2 Sam 13,29; 1 Kong 10,25).

Muldyr nævnes ikke i Det Nye Testamente. Måske var man på den tid holdt op med at bruge dem i Israels land.