Told

En skat pålagt af romerne. Skatteopkræverne blev kaldt toldere (se dette), og de havde deres poster ved byernes porte, på de offentlige veje og på det sted, der var afsat til formålet, kaldet “toldboden” (Matt 9: 9; Mark 2,14), hvor de opkrævede de penge, der skulle betales af bestemte varer (Matt 17,25). Disse toldere blev fristet til at kræve mere af folket, end lovligt var, og på grund af deres afpresninger blev de genstand for stort had. Farisæerne ville ikke have noget samkvem med dem (Matt 5,46, 47; 9,10, 11).

En skat eller afgift (se dette) på en halv sekel blev årligt betalt af enhver voksen jøde til templet. Den skulle betales i jødisk mønt (Matt 22,17-19; Mark 12,14, 15). Pengevekslere (se dette) var nødvendige for at gøre det muligt for de jøder, der kom op til Jerusalem ved højtiderne, at veksle deres fremmede mønt til jødiske penge; men da det var forbudt ved loven at drive en sådan handel for vinding (5 Mos 23,19, 20), drev vor Herre dem ud af templet (Matt 21,12: Mark 11,15).