Told

kus'-tum (skat):

(a) halakh, Ezra 4,13; Ezra 4,10; Ezra 7,24 i King James Version;

(b) belo, Ezra 4,13 osv.;

(c) telonion, Matt 9,9; Mark 2,14; Luk 5,27, »toldbod« i King James Version, Revised Version (British and American) »toldsted«, opkrævernes kontor;

(d) telos, Matt 17,25 (Revised Version (British and American) »told«); Rom 13,7; Rom 13,1 Makk 11,35 (Revised Version (British and American) »toldafgifter«; sammenlign 1 Makk 10,31).

Den skat, der betegnes med halakh i Ezra 4,13 osv., forstås sædvanligvis som en vejskat, en toldafgift, fra roden halakh, men sammenlign Winckler, Altorientalische Forschungen, II, 463, som afleder den fra roden ilku, en befaling, et dekret, deraf en pålagt skat. Belo fra roden yabhal formodes at være en skat på handelsvarer eller afgrøder (til forskel fra »tribut« eller skatten på huse, jord og personer), sædvanligvis betalt i naturalier og opkrævet til støtte for den lokale eller provinsielle regering. Se Ryle, Cambridge Bible, Ezra-Nehemiah, på det anførte sted. Telos i Det Nye Testamente og Makkabæerbøgerne er en indirekte skat, bortforpagtet til tolderne.

Walter R. Betteridge

kus'-tum (brug): I Det Gamle Testamente, bortset fra 1 Mos 31,35, hvor Revised Version (British and American) bedre gengiver med »måde« (derekh, »vej«), er de ord, der oversættes med »skik«, choq, chuqqah, »forskrift«, og mishpaT, »dom«. Steder som Dom 11,39; Jer 32,11 og især Ezra 3,4 (King James Version »skik«, Revised Version (British and American) »anordning«) illustrerer vanskeligheden ved at afgøre den rette oversættelse i tilfælde, hvor »skik« kunne blive til »forskrift«, og »brug« kunne befæste sig som »lov«. I 3 Mos 18,30; Jer 10,3 sigtes der til hedenske religiøse praksisser.

I Det Nye Testamente henviser Luk 1,9; Luk 2,42; ApG 6,14; ApG 15,1 (King James Version »måde«); Luk 16,21; Luk 21,21 (ethos), og Luk 2,27 fra den samme græske rod, ligeledes til bestemt etablerede religiøse praksisser; i alle tilfælde undtagen ApG 16,21 til dem i den jødiske lov. Revised Version (British and American) gør oversættelsen af ethos ensartet og læser »skik« i Luk 22,39 (King James Version »vane«) og i Joh 19,40; ApG 25,16; Hebr 10,25 (King James Version »måde«). Græsk eiothos, fra samme rod, gengives med »skik« i Luk 4,16 af English Versions of the Bible, og af Revised Version (British and American) også i ApG 17,2, det eneste andet sted, hvor det forekommer i Det Nye Testamente. I Joh 18,39; 1 Kor 11,16 er »skik« oversættelsen af græsk sunetheia, i betydningen »brug« snarere end »lov«.

F. K. Farr

tol: (1) Aramaisk middah, "told" eller "tribut", betalt af en vasalnation til dens erobrer (Ezra 4,20; Ezra 6,8; Neh 5,4); også skrevet mindah (Ezra 4,13; Ezra 7,24). Mere præcist for halakh, "told" eller "vejskat" (Ezra 4,13; Ezra 4,10; Ezra 7,24). På Det Nye Testamentes tid havde romerne anbragt mange toldsteder (telonion) overalt i landet. Levi, tolderen, var stationeret ved et sådant skattekontor (Matt 9,9; Mark 2,14; Luk 5,27); sammenlign telones, en "skatteopkræver" eller "tolder". Den skat, som jøderne betalte til templets underhold, en didrachma, kaldes telos, "told" (Matt 17,25), det samme som det ord, der gengives "tribut" (Rom 13,7).

Edward Bagby Pollard