Tofet

'=Topheth, fra hebr. toph, “en tromme”, fordi skrigene fra de børn, der her blev ofret af Moloks præster, blev overdøvet af lyden fra et sådant instrument; eller fra taph eller toph, der betyder “at brænde”, og dermed et brændested, navnet på en særlig del af Hinnoms dal. “Da ild er det mest ødelæggende af alle elementer, vælges den af de hellige forfattere til at symbolisere det middel, hvormed Gud straffer eller ødelægger de ugudelige. Vi skal ikke ud fra profetiske billeder antage, at materiel ild er netop det middel, der skal bruges. Det var ikke det middel, der blev anvendt ved ødelæggelsen af Sankerib, omtalt i Es 30,33...Tofet begynder egentlig dér, hvor Hinnoms dal bøjer mod øst, med Zions klipper mod nord og Det Onde Råds Bjerg mod syd. Den ender ved Beer ‘Ayub, hvor den slutter sig til Joshafats dal. Klipperne på sydsiden er især rige på gamle grave. Her blev døde dyrekroppe og alt affald og al vederstyggelighed kastet hen og efterladt til enten at blive fortæret af den orm, der aldrig døde, eller opslugt af den ild, der aldrig blev slukket.” Således kom Tofet til at betegne straffens sted.