Kappadokien

kap-a-do'-shi-a (he Kappadokia): En vidtstrakt provins i det østlige Lilleasien, afgrænset af Taurusbjergene mod syd, Anti-Taurus og Eufrat mod øst og, mindre præcist, af Pontus og Galatien mod nord og vest. Højeste bjerg: Argaeus, over 13.000 fod over havet; vigtigste floder: Pyramus, nu Jihan, Sarus, nu Sihon, og Halys, nu Kuzul; vigtigste byer: Caesarea Mazaca, Comana, Miletene, nu Malatia, og Tyana, nu Bor. Ved Malatia folder landet sig ud som en frugtbar slette; ellers består provinsen for det meste af bølgende og ret golde højlande samt barske bjergtoppe og græsgange.

De græske geografer kaldte Cappodax for Ninyas' søn og førte dermed den kappadokiske kulturs oprindelse tilbage til Assyrien. Kileskriftstavler fra Kul Tepe (Kara Eyuk), tydet af professorerne Pinches og Sayce, viser, at denne omfattende ruin på Halys' flodslynge og nær Caesarea Mazaca i Khammurabis tid (se Hammurabi) var en forpost for Assyr-Bah-riget. En hittitisk civilisation fulgte, fra omkring 2000 f.Kr. og fremefter. Malatia, Gurun, Tyana og andre gamle steder rummer vigtige og utvivlsomme hittitiske rester, mens spredte eksempler på hittitisk kunst, arkitektur og indskrifter findes mange steder, og antallet øges støt gennem nye fund. Efter at hittitterne forsvinder af syne, efter Karkemishs fald omkring 718 f.Kr., træder Kappadokien frem som et persisk satrapi. På Alexander den Stores tid fik det et overtræk af græsk kultur, og en række indfødte konger oprettede en uafhængig trone, som bestod, indtil Kappadokien blev indlemmet i Romerriget i 17 e.Kr. Ni herskere bar navnet Ariarathes (Revised Version (britisk og amerikansk) Arathes), dynastiets grundlægger, og to bar navnet Ariobarzanes. En af disse konger omtales i 1 Makk 15,22. Dette kappadokiske kongeriges historie er indviklet, dunkel og blodig.

Hedensk religion havde et stærkt greb om befolkningen før kristendommens fremkomst. Comana var berømt for sin dyrkelse af den store gudinde Ma, som ifølge Strabon blev tjent af 6.000 præstinder, og næst efter denne kom den dyrkelse, der blev vist Zeus i Venasa.

Repræsentanter fra Kappadokien var til stede ved pinsen (ApG 2,9), og Peter medtager de omvendte i denne provins i adressen på sit brev (1 Pet 1,1). Caesarea blev et af kristendommens vigtigste tidlige centre. Her blev den armenske unge mand af fornem slægt, Krikore, eller Gregor Lysbringeren, oplært i den tro, som han senere vandt hele sin nations formelle tilslutning til. Her styrede Basilios kirkerne i sit vidtstrakte stift og organiserede munkevæsenet. Hans bror, Gregor af Nyssa, og Gregor af Nazianz levede og arbejdede ikke langt borte. Kappadokien gik sammen med resten af Lilleasien over i Det Byzantinske Rige, men faldt tidligt, på grund af sin udsatte beliggenhed, under tyrkernes herredømme, efter at det var blevet erobret af seldsjukkerne i 1074.

G. E. White