Tolder

En, der forpagtede skatterne (f.eks. Zakæus, Luk 19,2), som skulle opkræves fra en by eller et distrikt, og som dermed påtog sig at betale den øverste regering et bestemt beløb. For at opkræve skatterne ansatte tolderne underordnede (5,27; 15,1; 18,10), som for egen vindings skyld ofte gjorde sig skyldige i afpresning og underslæb. På Det Nye Testamentes tid blev disse skatter betalt til romerne, og derfor blev de af jøderne betragtet som en meget tung byrde; derfor var skatteopkræverne, som ofte var jøder, hadede, og man omtalte dem sædvanligvis med meget nedsættende ord. Jesus blev beskyldt for at være “ven med toldere og syndere” (Luk 7,34).