Uri
På engelsk: URI
u'-ri, oo'-ri (uri (uwri i 1 Kong 4,19), "brændende", medmindre ordet er en sammentrækning af 'uriyah, "Uria"):
(1) Søn af Hur og far til Besal'el (2 Mos 31,2; 2 Mos 35,30; 2 Mos 38,22; 1 Krøn 2,20; 2 Krøn 1,5).
(2) Far til Geber, en af Salomos 12 forsyningsembedsmænd (1 Kong 4,19; Septuagintas Codex Vaticanus og Codex Alexandrinus, Adai).
(3) En portvagt, som havde giftet sig med en fremmed kvinde (Ezra 10,24; Septuagintas Odouth; Codex Alexandrinus Odoue; Lucian Ourias).
Kilde: International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst.