Uriel

u'-ri-el ('uri'-el, "Els (Guds) flamme" eller "El er mit lys"):

(1) En kehatit, som i 1 Krøn 15,5 siges at være overhoved for Kehats sønner (1 Krøn 6,24 (hebraisk vers 9); 15,5.11). Han svarer til Sefanja i Hemans stamtavle i 1 Krøn 6,33-38 (hebraisk 18-23). Se Curtis, Chronicles, 130 f.

(2) En mand fra Gibea og far til Mika, mor til kong Abija af Juda (2 Krøn 13,2).

(3) Ærkeenglen (En 20,2 osv.). Se næste artikel.

(Ouriel, "Guds ild eller flamme" eller "mit lys er Gud"): Kaldes kun i 2 Esdras en "engel", bortset fra 2 Esdras 4,36, hvor Revised Version (britisk og amerikansk) og King James Version med rette har "ærkeenglen Jeremiel" i stedet for King James Versions "ærkeenglen Uriel", men kendes ellers som en af de fire øverste ærkeengle. Han var den engel, der underviste Ezra (2 Esdras 4,1; 5,20; 10,28). I Enok 20,2 er Uriel den engel, som er "over verden og Tartaros" (ho epi tou kosmou kai tou tartarou), og som sådan er han fører for Enok i underverdenen, hvis hemmeligheder han forklarer. Sammenlign også (græsk) 19,1; 21,5. I den (latinske) "Adams og Evas liv", 48 (udg. W. Meyer i Abhand. d. Bayer. Akad. der Wiss., XIV, 1878, 250), ledsagede Uriel (Oriel) Mikael, da han på Guds befaling svøbte Adams og Abels legemer i tre linnedlagner og begravede dem i Paradis. I den tabte "Josefs bøn" er Uriel den engel, der brydes med og samtaler med Jakob og kender himlens hemmeligheder (ligesom han i Enok kender Tartaros' hemmeligheder), men han står kun som nr. 8 i rang, mens han i (græsk) Enok 20,2 ff er den første af de seks (eller syv) ærkeengle. I Sib Or 2,229 betros han dommen over titanerne. Sammenlign Milton, Paradise Lost, III, 690, "solens regent og anset for den skarpestseende ånd af alle i himlen."

(2) "Urier" i King James Version = Revised Version (britisk og amerikansk) og King James Versions randnote "Jeremiel."

S. Angus