Urene fugle

un-klen': Listerne over fugle, der var forbudt som føde, findes i 3 Mos 11,13-19 og 5 Mos 14,12-18. Navnene er næsten identiske; Femte Mosebog indeholder ét mere end Tredje Mosebog og varierer rækkefølgen lidt. I 5 Mos 14,13 er det første navn, ha-ra'ah, næsten sikkert en forvanskning af ha-da'-ah, det første navn i 3 Mos 11,14. I American Standard Revised Version oversættes det med "kite" i Tredje Mosebog, mens det i Femte Mosebog oversættes med "glede". Det ekstra navn i Femte Mosebog er ha-dayyah og oversættes med "kite". Uden tvivl er de tre ord, ha-da'ah, ha-'ayyah og ha-dayyah, generiske og henviser til forskellige fugle af glente- eller måske falke-familien, så det er umuligt at give dem bestemte artsbetydninger. Der er i alt 21 navne, når det ekstra i Femte Mosebog tælles med. Oversættelsen af mange af disse ord er omstridt. American Standard Revised Version gengiver dem sådan: ørn, gier eagle, fiskeørn, glente, falk, glede, enhver ravn, struds, natravn, måge, høg, lille ugle, skarv, stor ugle, hornugle, pelikan, grib, stork, hejre, hærfugl og flagermus. Det vil bemærkes, at de alle enten er ådselædere, rovfugle eller vandfugle. Navnene på de fugle, der må spises, gives ikke; klassifikationsprincippet er udelukkelse. Der gives ikke noget adskillelsesprincip, sådan som det er tilfældet med dyrene. Grunden til forbuddet ligger uden tvivl i disse fugles køds uhygiejniske og frastødende karakter; den guddommelige befaling stadfæster de instinkter, der væmmedes ved sådan føde. For enkeltheder, se de særskilte artikler om hver af disse fugle.

Se også vederstyggelighed, fugle.

James Josiah Reeve