Urenhed; Urenlighed; Urent

urenhed, u-ren-lig-hed, u-rent (tso'ah, Tum'ah; rhupoo):

Det ord, der én gang er oversat "urenhed" i Det gamle Testamente, er tso'ah, "ekskrementer" eller "dyr", ellers oversat "dyr" (Es 4,4, brugt billedligt om onde gerninger, synd, "Zions døtres urenhed"; sammenlign Ordsp 30,12); i Det nye Testamente har vi perikatharma "renselser" "fejninger", feje (1 Kor 4,13, "Vi er gjort som verden urenhed," RV, randnote "eller affald"); rhupos, "urenhed", "smuds", Septuaginta for tso'ah i Es 4,4 (1 Pet 3,21, "kødslets urenhed").

"Urenlighed" er oversættelsen af tum'ah, "urenhed" (ritualistisk, 3 Mos 5,3; 3 Mos 7,20, osv.), brugt billedligt om moralsk urenlighed, oversat "urenlighed" (Ezra 6,21; Klag 1,9; Ez 22,15; Ez 24,11; Ez 24,13; Ez 36,25); niddah, "urenhed" (2 Krøn 29,5); billedligt (Ezra 9,11); RV har "urenhed", men "urenlighed" for urenhed ved slutningen af vers (niddah); nechosheth, "kobber", billedligt (for "urenhed" eller "frekkhed") (Ez 16,36); aischrotes, oprindeligt "grusomhed", overført for upassende, usødelighed (kun Ef 5,4, "eller urenlighed eller tosset snak"; Alford har "uanstændighed", Weymouth, "skamfuld"); akathartes, "urenhed" (Åb 17,4 KJV), rettet tekst, ta akatharta, "de urene ting", således RV.

"Urent" er oversættelsen af 'alach, "at være uklart", blive smudsigt eller fordærvet i moralsk forstand (Job 15,16 KJV; Sl 14,3; Sl 53,3); `iddim, flertal af `iddah, fra `adhadh, "at tælle eller beregne (månedlige perioder)"; Es 64,6, "Al vor retfærdighed er som urene klude", RV "som en forurenet klædning"; sammenlign Ez 36,17; aischros, "gruselig", overført for upassende, skamfuld (Tit 1,11, "for urent vinding i penge skyld"; sammenlign Tit 1,7); skamfuld tale aischrologia (Kol 3,8 KJV); rhupoo, "urent", i moralsk forstand forurenet (Åb 22,11, "Den der er urent, lad ham være urent endnu", RV "lad ham blive gjort urent endnu" (rettet tekst), randnote "dog mere"; Alford, "Lad den urenede (moralsk forurenet) forurene sig selv endnu" (i den konstante mellemform af passive verber når handlingen afhænger af menneskets selv)).

I Apokryferne har vi (Ecclesiasticus 22,1): "En dovn mand sammenlignes med urent (ardaloo) sten", RV "en sten der er vanhelliget", 22,2 "En dovn mand sammenlignes med urenhed (bolbiton) af en møgdynge"; 27,4 "Således urenhed (skubalon) af en mand i hans tale (RV "af mennesket i hans tænkning") vedbliver."

Se URENHED.

W. L. Walker