Vinsække

(chemeth (1 Mos 21,14 randnote), n'odh (Dom 4,19 "'flaske'") nebhel, nebhel (1 Sam 10,3 randnote), ('obh) (Job 32,19); askos (Matt 9,17; Mark 2,22; Luk 5,37; jf. askoputine, Judit 10,5, Revised Version (britisk og amerikansk) "læderflaske")): Alle disse ord bruges til at betegne skind til opbevaring af væsker; nebhel er dog det mest almindelige, når det gælder vin. Israelitten brugte, ligesom den moderne araber og syrer, især skindet af geden og fåret, men også skindene af oksen og kamelen er blevet brugt til dette formål. Skindet fjernes fra dyret ved at trække det over kroppen fra halsen og nedad, idet halvdelen af skindet på hvert af lemmerne også bevares. Derefter garves det, håret klippes tæt, det vendes med indersiden ud, og alle åbninger undtagen én lukkes med snore; så er det klar til brug. Henvisningen til "en vinsæk i røgen" i Sl 119,83 forklares almindeligvis ud fra den antagelse, at den blev hængt dér for at modne, men dette kan næppe accepteres, for vin efterlades aldrig i længere tid i skindet, da det giver indholdet en ubehagelig smag. Forklaringen på passagerne i Det Nye Testamente er, at den nye vin, som stadig kunne fortsætte med at gære i det mindste i mindre grad, blev hældt i nye skind, der stadig kunne udvide sig; en egenskab, som de ældre skind havde mistet.

Se vin.

W. M. Christie