Josija

Helbredt af Jehova, eller Jehova vil støtte. Amons søn og hans efterfølger på Judas trone (2 Kong 22,1; 2 Krøn 34,1). Hans historie findes i 2 Kong 22, 23. Han står forrest blandt alle kongerne af Davids slægt i urokkelig troskab mod Jehova (23,25). Han “gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne, og vandrede helt på sin far Davids vej.” Han besteg tronen i den tidlige alder af otte år, og det synes, at det først var otte år senere, at han begyndte “at søge sin far Davids Gud.” I den alder viede han sig til Gud. Han udmærkede sig ved at indlede en udryddelseskrig mod den fremherskende afgudsdyrkelse, som i praksis havde været statsreligion i omkring halvfjerds år (2 Krøn 34,3; jf. Jer 25,3, 11, 29).

I det attende år af sin regering gik han i gang med at reparere og forskønne templet, som på grund af tidens tand og vold var blevet stærkt forfaldent (2 Kong 22,3, 5, 6; 23,23; 2 Krøn 34,11). Mens dette arbejde stod på, fandt ypperstepræsten Hilkija en bogrulle, som sandsynligvis var det oprindelige eksemplar af loven, hele Pentateuken, skrevet af Moses.

Da denne bog blev læst op for ham, blev kongen forskrækket over det, den indeholdt, og sendte bud efter Hulda, “profetinden,” for at få hendes råd. Hun talte opmuntrende ord til ham og sagde, at han skulle samles til sine fædre i fred, før de truede domsdage kom. Josija samlede straks folket og fik dem til at forny deres gamle nationale pagt med Gud. Påsken blev derefter fejret, som i hans store forgænger Hizkijas dage, med usædvanlig pragt. Alligevel “vendte Herren sig ikke fra sin store vredes glød, hvormed hans vrede var optændt mod Juda” (2 Kong 22,3-20; 23,21-27; 2 Krøn 35,1-19). Under forløbet af denne store religiøse omvæltning hjalp Jeremias den frem ved sine alvorlige formaninger.

Kort efter søgte Farao Neko II (se dette opslag), Egyptens konge, under et felttog mod Assyriens konge, med det formål at få herredømmet over Karkemish, passage gennem Judas område for sin hær. Det nægtede Josija at tillade. Han havde sandsynligvis indgået en ny alliance med Assyriens konge, og tro mod sit ord forsøgte han at modsætte sig Nekos fremrykning.

Judas hær drog ud og mødte Egyptens hær ved Megiddo, ved randen af Jizre’elsletten. Josija gik forklædt ud på slagmarken og blev dødeligt såret af en tilfældig pil. Hans tjenere førte ham mod Jerusalem, men de var kun nået til Hadadrimmon, nogle få kilometer syd for Megiddo, da han døde (2 Kong 23,28, 30; jf. 2 Krøn 35,20-27), efter en regeringstid på enogtredive år. Han blev begravet med de største æresbevisninger som opfyldelse af Huldas profeti (2 Kong 22,20; jf. Jer 34,5). Jeremias skrev en klagesang over denne den bedste af Israels konger (Klag 4,20; 2 Krøn 35,25). Udbruddet af national sorg over hans død blev ordsprogligt (Zak 12,11; jf. Åb 16,16).