διάταγμα
Engelsk edict
I NT 1 gang i Nestle 1904
Abbott-Smith: A Manual Greek Lexicon of the New Testament
διά-ταγμα, -τος, τό
(διατάσσω), [in LXX: Est 7,11 (נִשְׁתְּוָן), Est 3,13, Wis 11,7 * ;]
an edict, mandate: Hebr 11,23,†
Forekomster pr. bog
Kilder: G. Abbott-Smith, A Manual Greek Lexicon of the New Testament (1922), public domain. Kort dansk betydning: Brugbibelens bearbejdning af Strong's ordliste. Forekomster: Nestle 1904.