δοκιμή

dokimē Strong G1382 navneord, hunkøn

Betydning prøvethed, prøvet karakter

Engelsk test

I NT 8 gange i Nestle 1904

Abbott-Smith: A Manual Greek Lexicon of the New Testament

δοκιμή, -ῆς, ἡ

(δόκιμος), [in Sm.: Sl 68,31 * ;]

1. the process of trial, proving, test: 2 Kor 8,2; 9,13

2. The result of trial, approval, approvedness, proof: Rom 5,4, 2 Kor 2,9; 13,3, Fil 2,22 (Cremer, 212, 701).†

Forekomster pr. bog

Rom 1 2 Kor 4 Fil 1 Hebr 1

Alle 7 vers

Romerbrevet

2. Korintherbrev

2 9
8 2
9 13
13 3

Filipperbrevet

2 22

Hebræerbrevet

Kilder: G. Abbott-Smith, A Manual Greek Lexicon of the New Testament (1922), public domain. Kort dansk betydning: Brugbibelens bearbejdning af Strong's ordliste. Forekomster: Nestle 1904.