δικαίωσις
Betydning retfærdiggørelse
Engelsk justification
I NT 2 gange i Nestle 1904
Abbott-Smith: A Manual Greek Lexicon of the New Testament
δικαίωσις, -εως, ἡ
(δικαιόω), [in LXX for מִשְׁפָּט, 3 Mos 24,22 * ;]
the act of pronouncing righteous, justification, acquittal: Rom 4,25; 5,18 (Cremer, 199).†
Forekomster pr. bog
Kilder: G. Abbott-Smith, A Manual Greek Lexicon of the New Testament (1922), public domain. Kort dansk betydning: Brugbibelens bearbejdning af Strong's ordliste. Forekomster: Nestle 1904.