Guds billede

I 1 Mos 1,26; 1 Mos 1,27 erklæres det, at Gud skabte mennesket efter sit eget "billede" (tselem), efter sin "lignelse" (demuth). De to begreber betyder det samme – lighed med Gud. En lignende opfattelse af mennesket, stiltiende eller udtalt, ligger til grund for hele åbenbaringen. Den gives i 1 Mos 9,6 som grund for forbuddet mod at udgyde menneskets blod; genlyder i Sl 8; gentages hyppigt i Det nye testamente (1Kor 11,7; Ef 4,24; Kol 3,10; Jes 3,9). Karakteren af dette Guds billede i mennesket behandles i andre artikler – se især ANTROPOLOGI. Det ligger i sagens natur, at "billedet" ikke består i legemlig form; det kan kun bestå i åndelige egenskaber, i menneskets mentale og moralske kvaliteter som et selvbevidst, rationelt, personligt væsen, der er i stand til selvbestemmelse og lydighed over for moralsk lov. Dette giver mennesket sin stilling som hersker over skabelsen og bekræfter dets væsen med personlighedens helliggørende karakter. Guds billede, skæmmet men ikke helt ødelagt gennem synden, bliver genoprettet i endnu mere fuldkommen form gennem Kristi forløsning. Se den fulde behandling i forfatteres værk, God's Image in Man and Its Defacement; se også Dr. J. Laidlaw, The Bible Doctrine of Man.

James Orr