Ajjalon

Og Aij’alon, hjortenes sted.

En by og dal, der oprindelig blev tildelt Dans stamme; de kunne dog ikke fordrive amoritterne derfra (Dom 1,35). Den var en af levitbyerne, som blev givet til kehatitterne (1 Krøn 6,69). Den lå ikke langt fra Bet-Shemesh (2 Krøn 28,18). Den var grænsen mellem Judas og Israels kongeriger og nævnes ofte i jødisk historie (2 Krøn 11,10; 1 Sam 14,31; 1 Krøn 8,13). Med henvisning til dalen, der var opkaldt efter byen, udtalte Josva den berømte befaling: “Sol, stå stille over Gibeon; og du, måne, i Ajjalons dal” (Jos 10,12). Den er blevet identificeret med det moderne Yalo, ved foden af Bet-Horon-passet (q.v.). I Tell Amarna-brevene taler Adoni-Sedek (q.v.) om ødelæggelsen af “byen Ajjalon” ved angriberne og beskriver sig selv som “plaget, hårdt plaget” af de ulykker, der var kommet over landet, idet han indtrængende beder Egyptens konge om skynde sig at komme ham til hjælp.

En by i Zebulons stamme (Dom 12,12), det moderne Jalun, tre miles nord for Kabul.