Ai
Easton's Bible Dictionary
Ruiner.
En af kana’anæernes kongebyer (Jos 10,1; 1 Mos 12,8; 13,3). Den var stedet for Josvas nederlag og senere for hans sejr. Det var den anden kana’anæiske by, Israel indtog (Jos 7,2-5; 8,1-29). Den blev genopbygget og beboet af benjaminitterne (Ezra 2,28; Neh 7,32; 11,31). Den lå øst for Betel, “ved Bet-Aven.” Det sted, som med størst sandsynlighed er denne gamle bys beliggenhed, er Haiyan, 2 miles øst for Betel. Den lå oppe i Wady Suweinit, en stejl, ujævn dal, der strækker sig fra Jordandalen til Betel.
International Standard Bible Encyclopedia
Aj
a'-i (`ay, written always with the definite article, ha-`ay, probably meaning "the ruin," kindred root, `awah):
(1) En by i det centrale Israels land, i Benjamins stamme, nær ved og lige øst for Betel (1 Mos 12,8). Den identificeres med det moderne Haiyan, lige syd for landsbyen Der Diwan (Conder i HDB; Delitzsch i Commentary on 1 Mos 12,8) eller med en høj, El-Tell, nord for den moderne landsby (Davis, Dict. Biblical). Navnet forekommer første gang på Abrahams tidligste rejse gennem landet (1 Mos 12,8), hvor dens beliggenhed angives som øst for Betel og nær det alter, som Abraham byggede mellem de to steder. Den nævnes på lignende måde, da han vender tilbage fra sit ophold i Egypten (1 Mos 13,3). I begge disse forekomster har King James Version formen Hai, idet artiklen medtages i translitterationen. Den mest iøjnefaldende omtale af Aj findes i beretningen om erobringen. Som følge af Akans synd, da han tilegnede sig genstande fra det bandlyste bytte fra Jeriko, blev israelitterne slået på flugt ved angrebet på byen; men efter bekendelse og soning lykkedes et andet angreb, byen blev indtaget og brændt og efterladt som en ruinhob, indbyggerne, tolv tusind i tal, blev dræbt, kongen blev taget til fange, hængt og begravet under en stendynge ved porten til den ødelagte by, og kun kvæget blev beholdt som bytte af folket (1 Mos 7; 1 Mos 8). Byen var ikke blevet genopbygget, da Josvabogen blev skrevet (Jos 8,28). Ajs fald gav israelitterne adgang til hjertet af Kanaan, hvor de straks fik fodfæste; Betel og andre byer i nærheden synes at have overgivet sig uden kamp. Aj blev genopbygget på et senere tidspunkt og nævnes af Esajas (Es 10,28) i hans levende skildring af den assyriske hærs fremrykning, hvor den feminine form (`ayyath) bruges. Dens plads i marchordenen, lige efter Mikmas set fra Jerusalem, stemmer med den identifikation, der er givet ovenfor. Den nævnes også i tiden efter eksilet af Ezra 2,28 og Neh 7,32, (og i Neh 11,31 som `ayya'), i hvert tilfælde identificeret ved sammenstillingen med Betel.
(2) Aj i Jer 49,3 er en ammonitisk by; teksten er sandsynligvis en forvanskning af `ar; eller ha-`ir, "byen" (BDB).
Edward Mack
Se også
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).