Ajin
På engelsk: AYIN
International Standard Bible Encyclopedia
Ajin (2)
a'-in (`ayin, "øje eller kilde (med vand)"):
(1) En by i Kanaans yderste nordvestlige hjørne, sandsynligvis navngivet efter en kendt kilde i nærheden (4 Mos 34,11). Thomson og efter ham Robinson gør Ajin identisk med `Ain el-`Asy, Orontes' hovedkilde, omtrent femten miles sydvest for Ribla, som igen ligger omkring tyve miles sydvest for Emesa (Hums). Da Ajin nævnes i forbindelse med Genesaret Sø, hævder nogle, at Ribla i 4 Mos 34,11 må være et andet sted længere mod syd og tættere på den sø.
(2) En levitby (Jos 21,16) i Negeb eller den sydlige del af Juda. Den blev først tildelt Judas stamme (Jos 15,32), men senere Simeon (Jos 19,7). Det forhold, at den flere gange nævnes i umiddelbar forbindelse med Rimmon, har gjort den opfattelse sandsynlig, at vi her har et sammensat ord, og at vi bør læse En-Rimmon, dvs. Ajin-Rimmon (se Jos 15,32; Jos 19,7; 1 Krøn 4,32). Se også Ajin.
W. W. Davies
International Standard Bible Encyclopedia
a'-yen: `ayin, "øje" eller "kilde": Det 16. bogstav i det hebraiske alfabet, sandsynligvis sådan benævnt, fordi den oprindelige form lignede øjet. `Ayin (`) udelades sædvanligvis i udtalen, og omvendt apostrof (`) er det tegn, der oftest bruges til at gengive det i translitteration.
Den samme lyd findes i arabisk og andre semitiske sprog. Araberne har to udtaler, den ene en meget stærk guttural lyd dannet bagest i ganen, noget i retning af et rullende "r" eller "rg", den anden af lignende kvalitet, blot mindre hård og guttural. Septuaginta gengav i nogle tilfælde `ayin (`) med det græske bogstav gamma (g). Dette bogstavs talværdi er 70. Et `ayin (`) indleder hvert vers i den 16. sektion af Sl 119 på hebraisk.
W.W. Davies
Kilde: International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis).