Alexandria

Den gamle hovedstad i Nedre Egypten, sådan kaldet efter sin grundlægger, Alexander den Store (omkring 333 f.Kr.). Den var i en lang periode den største af de eksisterende byer, for både Nineve og Babylon var blevet ødelagt, og Rom var endnu ikke steget til storhed. Den var residens for Egyptens konger i 200 år. Den nævnes ikke i Det Gamle Testamente og kun tilfældigt i Det Nye. Apollos, veltalende og stærk i Skrifterne, var født i denne by (ApG 18,24). Mange jøder fra Alexandria var i Jerusalem, hvor de havde en synagoge (ApG 6,9), på det tidspunkt da Stefanus led martyrdøden. Det siges, at der på et tidspunkt boede så mange som 10.000 jøder i denne by. Den havde et berømt bibliotek på 700.000 bind, som blev brændt af saracenerne (642 e.Kr.). Det var her, den hebraiske Bibel blev oversat til græsk. Denne kaldes Septuaginta-oversættelsen, efter traditionen om, at halvfjerds lærde mænd var beskæftiget med at udføre den. Den blev dog ikke alt sammen oversat på én gang. Den blev påbegyndt 280 f.Kr. og afsluttet omkring 200 eller 150 f.Kr.