Alen

ku'-bit ('ammah; pechus): Standarden for længdemål blandt hebræerne. De overtog den fra babylonierne, men et lignende mål blev brugt i Egypten, som de må have kendt. Alenens længde vurderes forskelligt, eftersom der synes at have været en dobbelt standard i begge lande, og fordi vi ikke har noget ubestridt eksempel på en alen bevaret til nutiden. Den oprindelige alen var underarmens længde, fra albuen til spidsen af langfingeren, sådan som det antydes af ordets afledning på hebraisk og latin (cubitum). Der synes også at være henvist til den i 5 Mos 3,11: "efter en mands alen." Men dette var for ubestemt til en videnskabelig standard, og babylonierne indførte tidligt en mere nøjagtig målemetode, som gik videre til nationerne i vest. De havde en dobbelt standard, den såkaldte kongelige alen og den almindelige. Ud fra rester af bygninger i Assyrien og Babylonien beregnes den førstnævnte til at være omkring 20,6 tommer (ca. 52 cm), og en alen af lignende længde blev brugt i Egypten og må have været kendt af hebræerne. Dette var sandsynligvis den alen, der nævnes i Ez 40,5, og måske den, der gjaldt for Salomos tempel, "alen efter det første mål" (2 Krøn 3,3), dvs. den gamle alen. Den almindelige handelsalen var kortere og er forskelligt blevet anslået til mellem 16 og 18 eller flere tommer, men vidnesbyrdet fra Siloam-indskriften og fra gravene i Israels land synes at pege på 17,6 tommer (ca. 45 cm) som gennemsnitslængden. Se mål og vægte. Dette var alenen på seks håndsbredder, mens den længere var på syv (Ez 40,5). Den alen, der nævnes i Dom 3,16, kommer fra et andet ord på hebraisk (gomedh) og var sandsynligvis kortere, for Ehud spændte den fast ved sit lår under sine klæder.

Henvisningerne i Det Nye Testamente er Matt 6,27; Luk 12,25, "Hvem af jer .... kan lægge en alen til sit livs mål?"; Joh 21,18, "omkring to hundrede alen borte"; Åb 21,17, "dens mur, hundrede og fireogfyrre alen."

H. Porter