Alder; høj alder

I individuelle liv (cheledh; helikia): Vi har næppe noget ord i Det Gamle Testamente eller Det Nye Testamente, som betegner "alder" i den velkendte moderne betydning; det nærmeste i Det Gamle Testamente er måske heledh, "liv", "levetid", og i Det Nye Testamente helikia, "fuld alder", "manddom", men som gengives med legemshøjde i Matt 6,27 osv. i KJV; cheledh forekommer (Job 11,17), "Din alder skal være klarere end middagssolen," RV (britisk og amerikansk) "(dit) liv"; Sl 39,5, "Min alder er som intet for dig," American Standard Revised Version, "min levetid"); vi har helikia (Joh 9,21; Joh 9,23), "Han er myndig"; Hebr 11,11 "forbi alderen," Luk 2,52, "Jesus voksede i visdom og alder," sådan RV, randnote, KJV randnote, Ef 4,13); yom, dag, (dage) bruges i Det Gamle Testamente til at udtrykke "alder" (1 Mos 47,28), Jakobs hele alder," KJV, "dagene i hans leveårs dage"; men det forekommer mest i forbindelse med høj alder); ben, "søn" (4 Mos 8,25; 1 Krøn 23,3; 1 Krøn 23,24); kelah, "at være fuldstændig," oversættes "fuld alder" (Job 5,26); teleios, "fuldstændig" (Hebr 5,14), RV (britisk og amerikansk), fuldvoksne mænd, randnote, fuldkomne", dor, en omdrejning," "en periode" oversættes "alder" Es 38,12, "Min alder er brudt op og fjernet fra mig som en hyrdes telt," American Standard Revised Version, "Min bolig er fjernet og båret bort fra mig som en hyrdes telt," English Revised Version, "min alder," randnote, "eller bolig"; Delitzsch, "mit hjem"; sammenlign Sl 49,19; Sl 49,20; 2 Kor 5,8. I Det Nye Testamente har vi etos, "år" (Mark 5,42), RV britisk og amerikansk, "gammel"; Luk 2,37; Luk 3,23, "Jesus .... omkring 30 år gammel". "Høj alder," "aldrende," er oversættelsen af forskellige ord, zaqen zaqan, "hagen," "skægget", måske at have hagen spids eller hængende ned, ofte oversat "ældste," "gammel mand" osv. 2 Sam 19,32; Job 12,20; Job 32,9; Jer 6,11.

I Det Nye Testamente har vi presbutes, "aldrende," "fremskreden i dage" (Tit 2,2; Filem 1,9); presbutis, "aldrende kvinde" (Tit 2,3); probebekos en hemerais, fremskreden i dage" (Luk 2,36); geras, "høj alder" (Luk 1,36).

RV har "gammel" for "alderen af" (1 Krøn 23,3), "egen alder" for "slags" (Dan 1,10); "aldrende" for "oldtidens" (Sl 119,100), for "gammel" (Es 47,6); for "gammel" (Hebr 8,13); "aldrende mænd" for "de gamle" (Job 12,12); for "aldrende" (Job 12,20), "ældste."

Agtelse for høj alder:

(1) Blandt hebræerne (og orientalerne i almindelighed) blev høj alder holdt i ære, og der krævedes respekt for de gamle (3 Mos 19,32), "Du skal rejse dig for det grå hår og ære den gamle mands ansigt"; et tegn på folkets lave stade var, at "ældstes ansigter blev ikke æret"; "De ældste er ophørt fra porten" (Klag 5,12; Klag 5,14). Sammenlign Job 29,8 (som viser den usædvanligt høje agtelse for Job). Se også Salomos Visdom 2,10; Siraks Bog 8,6.

(2) Høj alder var meget ønsket, og opnåelsen af den blev betragtet som en guddommelig velsignelse (1 Mos 15,15; 2 Mos 20,12, "for at dine dage må blive lange i landet"; Job 5,26; Sl 91,16, "Med langt liv vil jeg mætte ham"; Sl 92,14; sammenlign Es 65,20; Zak 8,4; 1 Sam 2,32).

(3) Der gives en guddommelig forsikring: "Selv til høj alder er jeg den samme, og selv til grå hår vil jeg bære jer" (Es 46,4); derfor så man frem til den i tro og håb (Sl 71,9; Sl 71,18).

(4) Man mente, at overlegen visdom hørte de gamle til (Job 12,20; Job 15,10; Job 32,7; Job 32,9; sammenlign 1 Kong 12,8); derfor blev stillinger med vejledning og myndighed givet til dem, som betegnelserne "ældste," "presbytere" og (arabisk) "sheik" viser.

W. L. Walker