Spring til indhold

Alef

På engelsk: ALEPH

a'-lef ('): Det første bogstav i det hebraiske alfabet. Det er næsten lydløst i sig selv og gengives bedst, som i dette leksikon, ved den bløde spiritus ('), men det er den direkte forløber for det græske, latinske og engelske "a" som i "father." I begge tilfælde ligger denne begyndelse på alfabetet tilfældigvis nær selve grundlaget for al tale--i det ene tilfælde den enkle udånding af ånde, i det andet den simplest mulige vokale handling--det egentlige grundlag, hvorfra alle andre vokaler udvikles. Det blev også symbol for tallet et (1) og, med trema, 1.000. Det er også symbolet for et af de berømteste græske bibelhåndskrifter, Codex Sinaiticus. Om navn, skriftform osv., se alfabet.

E. C. Richardson

Kilde: International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst.